Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Svarteper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
ønske at jeg ikke var sersjant eller at De ikke var
menig; og De skjønner at jeg ikke siger det, fordi
jeg er bange."
„Det skjønner jeg," siger jeg. „Jeg saa Dem,
da Vulmea for ilde med bøssen. Men fanejunker,"
siger jeg; "la mig si Dem et par ord nu, mand
til mand, og uten hensyn til Deres distinktioner,
selv om jeg kan ha liten ret til at snakke til andre,
slik som jeg er anlagt av naturen. Denne gang
slåp De fra det, og kanske De slipper fra det
næste gang ogsaa; men tilslut — saa sikkert som
Slimmys kone kom ind paa verandaen, saa sikkert
kommer det til at gaa Dem ilde — fanden saa
ilde. Bruk tankerne, fanejunker," siger jeg. „Er
det umaken værd?"
„De er en dristig mand," siger han og puster
tungt. „En meget dristig mand. Men jeg er
ogsaa en dristig mand. Gaa De Deres vei, menig
Mulvaney; jeg vil gaa min."
Der blev ikke vekslet flere ord mellem os,
hverken dengang eller senere; men én efter én
fik han de tolv paa min stue skiftet ut og fordelt
paa kompanierne; for det var en fæl yngel at huse
under ett tak, og kompanicheferne forstod det. De
vilde ha skutt mig en vakker nat, om de hadde
visst hvad jeg visste; men det gjorde de ikke.
Og saa til slut, som sagt, fandt O’Hara døden for
Raffertys haand, da han hadde drevet spøken med hans
kone. Han gik kun altfor godt sin egen vei — aark
ja, altfor godt. Like efter næsen gik han til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
