Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I de gifte folks kvarter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
„Du store maane! Du mener ikke det," sa
Ortheris.
„Da jeg var korporal — jeg blev degradert
siden — men som sagt —• dengang jeg var
korporal, var jeg en fandens fyr."
Han stanset op i næsten et minut; hans tanker
vandret om blandt gamle minder, og hans øine
funklet. Saa bet han i pipespidsen og gik løs paa
historien.
„Jajaja! Det var store tider. Jeg er gammel nu,
og blir flekket og graa; jeg har gaat saa meget
skiltvakt at jeg har gaat glansen av mig, og jeg er en gift
og hjemfaren mand. Men der var en tid, der var
en tid — — og ikke noget kan ta glansen fra den.
Aark de gode gamle dage, da jeg satte foten
gjennem alle ti bud mellem revelje og retræt, blæste
skummet av en seidel øl, strøk mig over barterne
med haandbaken og sov saa rolig som et litet barn
ovenpaa det hele. Men det er forbi -—- det er
forbi, og aldrig kommer de svundne dage tilbake,
om jeg saa holdt bønnedag en hel uke. Var der
nogen mand i det gamle regiment som kunde
komme op mot korporal Terence Mulvaney, naar
samme var ute for at gjøre haneben? Jeg traf
ham i hvert fald ikke. Hvert kvindfolk som ikke
var en heks, var værd at fly efter i de dage, og
hvert mandfolk var min bedste ven eller — ogsaa
gik det paa næverne løs, og de visste hvad som
var at foretrække.
Den tid jeg var korporal, vilde jeg ikke ha
byttet med obersten — nei ikke med arméens øverst-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
