Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvorledes Mulvaney fik Dina Shadd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
„Sydhæren vinder over hele linjen," sa jeg.
„Jagu sa jeg smør! Imorgen skal De faa se
hvordan vi trak os tilbake for at lokke dem efter
os, før vi begyndte at forurolige dem — akkurat
som kvindfolk gjør. Og De kan huse paa at vi
blir angrepet før daggry, saa det er bedst at være
i støvlerne. Hvordan jeg vet det? Det er saa
klart som blæk. Her er tre kompanier av os aldrig
saa langt inde i flanken paa fienden, og en bande
brølende og skraalende kavalleri er rykket ut for
at drive hele hvepsebolet frem. Naturligvis vil
fienden forfølge dem med hele brigader, og saa
faar vi ta benene paa nakken. Det kan De huse
paa. Jeg er enig med Polonius, da han sa: „Du
skal ikke slaas med enhver bandit bare for at slaas;
men naar du gjør det, saa slaa næsen av ham
først og fremst. Vi skulde ha rykket videre og
støttet gurkhaerne."
„Men hvad vet De om Polonius?" spurte jeg.
Dette var en ny side av Mulvaneys karakter.
„Alt hvad Shakespeare skrev i sine dage, og
en god del mere som de ropte i amfi," sa den
gamle krigsmand og snørte omhyggelig sine støvler.
„Har jeg aldrig fortalt Dem om Silvers teater i
Dublin, dengang jeg var yngre end nu og gav
dramaet min støtte. Gamle Silver vilde aldrig
betale skuespillerne — mand eller kvinde — hvad han
skyldte dem, og følgelig røk det hele overende i
sidste minut, ret som det var. Saa kom vi gutter
og bad om en rolle for moro skyld, og tidt og ofte
lot den gamle Silver os betale for umaken. Aark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
