Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvorledes Mulvaney fik Dina Shadd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
spaadde om mig og Dina Shadd. — Hvad tænker
De til det?"
Jeg tænkte en hel del, men jeg syntes det
passet-bedre netop da at række Mulvaney min haand.
Denne venskapsytring hadde nær kostet mig bruken
av tre fingre. Hvor godt Mulvaney end kjender
sin svakhet, saa er han uvidende om sin styrke.
„Men hvad mener De?" gjentok han, da jeg
rettet ut igjen de knuste fingre.
Mit svar druknet i hyl og brøl fra det næste
leirbaal, hvor ti mand brølte „Ortheris," „menig
Ortheris," „Hr. Or-the-ris!", „Gutten min,"
„Kaptein Ortheris," „Feltmarskal Ortheris," „Stanley, dit
elendige lille asen, kom hit til dit eget kompani!"
Og Londoneren, som hadde forlystet et andet
publikum med mystiske og drøie røverhistorier, blev
puffet ind blandt sine beundrere med vold og magt.
„De har krøllet min mansjetskjorte grusomt,"
sa han; og „jeg vil ikke synge mere i denne
fanke-rens salon."
Learoyd, som var blit vækket av levenet, rullet
sig op, krøp bak Ortheris og løftet ham i veiret
paa skuldrene.
„Syng, din forbaskede kolibri," sa han; og
Ortheris stemte i med sine hæse East End-stemme,
mens han slog takten paa Learoyds hode:
Hun slog op en gang og gav mig løpepas,
og en egte London-gut var jeg.
Og saa drak jeg, og drak jeg i fjorten dages tid,
og saa gik det ned i bøtten med mig.
10 — Kipling: I dronningens klær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
