Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans private ære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stæts indiske besiddelser; tjenestetiden skulde efter
ønske og paa lægeerklæring kunne utstrækkes
endnu fem aar, og tropperne skulde være sikret
en fast pension. De vilde bli en armé som verden
aldrig har set make til — et hundrede tusen øvede
mænd, aarlig komplettert med fem, nei femten tusen
mænd fra England, som skulde gjøre Indien til sit
hjem og med rette ha lov til at gifte sig. Ja,
tænkte jeg, mens jeg saa linjerne bølge frem og
tilbake, slutte op og atter aapne sig, vi skulde kjøpe
Kashmir tilbake fra den fordrukne idiot som gjorde
landet til et helvede, og der skulde vi plante vore
egteskabelige regimenter — de mænd som hadde
tjent ti aar av sin tid — og der skulde de avle os hvite
soldater, og kanske en reservestyrke av eurasiere
at falde tilbake paa. I hvert fald var Kashmir det
eneste sted i Indien hvor englændere kunde
kolonisere, og hadde vi faat fotfæste der, kunde vi . . .
Aa, det var en nydelig drøm! Jeg lot
territorialarméen, som var vokset til en kvart million mand,
langt bak mig, gled videre saa langt som til et
uavhængig Indien, som laante krigsskibe fra
moderlandet, vogtet Aden paa den ene side og
Singapore paa den anden, betalte renter av sine laan
med skjøn punktlighet, men ikke laante nogen mænd
fra steder utenfor sine grænser — et koloniseret,
industridrivende Indien med permanent overskud og sit
eget flag. Jeg hadde netop installert mig selv
som vicekonge, og hadde i kraft av mit høie
embede sendt fire millioner staute og vinskibelige
indfødte over til det malayiske arkipelag, hvor der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
