Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans private ære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
„Jeg tror ikke han selv vet hvad han tænker
paa at gjøre," sa jeg.
„Nei, det er rimelig det," sa Terence. „Der
er meget at tænke paa for en ung mand, naar han
har gjort noget galt og vet det, og studerer paa
hvorledes han skal gjøre det godt igjen. De kan
hilse smaaen derute fra mig at hvis han hadde
ind-git klage over sin officer, skulde jeg ha kommet ut
til fort Amara for at sparke ham ned i
fæstnings-graven, og den er firti fot dyp."
Ortheris var ikke netop i det humør at man
kunde snakke med ham. Sammen med Learoyd
vandret han op og ned og grublet over sin tapte
ære — saavidt jeg kunde se — og brukte et temmelig
ildsprutende sprog — det kunde jeg høre.
Learoyd nikket og spyttet og røkte og nikket igjen,
og han maa ha været en stor trøst for Ortheris —
næsten like stor som Samuelson, hvem Ortheris
tyranniserte nederdrægtig. Hvis jøden aapnet
munden til den mest tilfældige bemerkning, kastet
Ortheris sig over den i sin fulde vælde, mens
brakkelaget sperret øinene op og undret sig.
Ouless hadde trukket sig ind i sig selv for at
gruble. Nu og da saa jeg ham, men han undgik
mig, fordi jeg hadde været vidne til hans skam og
sagt ham min mening om saken. Det lot til at
han var sløv og nedfor, og han fandt sit
halvkom-pani alt andet end behagelig at ha med at gjøre.
Folkene gjorde sit arbeide og skaffet ham meget
litet bryderi, men netop naar de skulde ha følt sig
sikre i fotlaget og vist det ved liv og lyst og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
