Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans private ære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
„Hvorledes kommer De ut av det med–?"
„Aa ham! Første klasses! Der er ingenting
i veien med ham."
„Blev det gjort op da?"
„Har ikke Terence fortalt Dem det? — Jo saa men
blev det gjort op. Han er en gentleman, er han."
„La os høre/’ sa jeg.
Ortheris smilte over hele kroppen, la bøssen
over knærne og gjentok: „Han er en gentleman.
Og officer er han ogsaa. De saa al den ugreien
i fort Amara. Det var ikke min skyld, vet De
nok. Men et eller andet fæ paa pladsen trodde
det var passende at agere idiot under eksercisen.
Derfor var det det gik saa daarlig. Da han slog
mig, blev jeg saa paff at jeg ikke kunde gjøre
noget, og da jeg fik lyst til at slaa ham overende,
var vi marsjert videre, og jeg stod like midt imot
Dem som laa paa kanonen. Da saa kapteinen
var kommet til og gav mig en dragelse fordi
leir-trøien var flerret, kom jeg til at se uttrykket i
øinene paa den unge lømmel, og før jeg kunde
sanse mig, begyndte jeg at lyve av fuld hals. De
hørte det? Det var ganske instinktivt, men jeg
var hakkende galen. Saa sa han: „Jeg slog ham!"
siger han, og jeg hørte Brander plystre, og saa
satte jeg i med et nyt sæt skrøner om at fælde
gevær og hvorledes riften vokste, slik som De hørte.
Jeg gjorde det ogsaa, før jeg visste hvor jeg var.
Saa gav jeg Samuelson en overhaling i brakken,
da vi var traadt av. De skulde ha set hans
oppakning, da jeg var færdig med den! Den laa og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
