Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans private ære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
jeg. Han tok mig i haanden og trak mig op, og
der var ikke stort med mig, „Nu," siger han,
„vil jeg bede Dem om undskyldning, fordi jeg slog
Dem. Det var min skyld, altsammen," siger han,
„og det var ikke ment for Dem." „Det visste jeg,
hr. løitnant," siger jeg, „og der behøves ikke nogen
undskyldning." „Saa kalder vi det et uheld," siger
han; „og De maa la mig betale for leirtrøien.
Ellers gjør de fradrag i lønnen for Dem." Jeg vilde
ikke ha tat imot pengene før, men nu gjorde jeg
det. Han gav mig ti rupis — det var nok til to
nye leirtrøier; saa gik vi ned til elven for at vaske
os i ansigtet. Det kunde vel trænges. Især for
ham. Saa siger han til sig selv, mens han staar
og spytter: „Skal tro jeg har gjort ret?" „Ja, hr.
løitnant," siger jeg. „Der er ikke tvil om det."
„Det kan være vel og bra nok for Dem," siger
han; „men for kompaniet?" „Undskyld, hr.
løitnant," siger jeg. „Jeg tror ikke der blir nogen
ugreie med kompaniet." Saa drog vi ut paa jagt,
og da vi kom hjem igjen, var jeg saa glad som en
lerke, og jeg tok og rullet Samuelson op og ned
paa verandaen, og gav kompaniet en vink om at
det lille mellemværende mellem mig og løitnant
Ouless var blit tilfredsstillende ordnet. Jeg fortalte
naturligvis det hele til Jack — og til Terence. Jack,
han sa ingenting, men Terence, han siger: „Jo,
dere er to fine feiere. Jeg vet pokker ikke hvem
som er den bedste av dere." Nu, der er ingenting
iveien med Ouless. Han er en gentleman helt
igjennem, og han har kommet sig like meget som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
