Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans høihet elefanten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
de var helt optat med at sanke støv paa sit eget
hode, men saasnart som barnene var passert,
rokket de videre, brummet og mumlet og var urolige.
Det var efter solefald, og de bølgende og
svaiende elefanter stod kulsort tegnet mot den ene stripe
av rosenrødt lavt nede i den støvete, graa dag.
Det var i begyndelsen av den varme aarstid, like
efter at tropperne var trukket i de hvite klær, saa
Mulvaney og Ortheris saa ut som spøkelser, der
de gik i tusmørket. Learoyd var draget avsted til
en anden brakke for at kjøpe noget svovelsalve til
sin nye hund, som var mistænkt for at ha skab;
og med stor takt hadde han lagt sin bikjebestand
i karantæne bak den store ovn hvor alle pestsyke
dyr blir brændt.
„Du vilde ikke like skab, unge dame," sa
Ortheris og vendte min tykke, hvite terrier om paa
ryggen med foten. „Du er saa ganske ubegripelig
fin paa det, bisken. Hvem var det som ikke vilde
kjendes ved mig her om dagen, fordi hun kjørte
ganske alene hjem i giggen? Der sat du paa
bukken som en pokkers liten skidtvigtig tertit. Ta
dig nu en liten trip og sæt en skræk i livet paa
de store bæster. Puds’an, Skravla."
Elefanter avskyr smaa bikjer. Skravla tok sig en
gneldretur ned langs tjore-pælene, og i et nu blev
der et opstyr med sparking og klynking og
brumming paa alle elefanterne.
„Hei, der, soldatermænd," sa en mahut vredt,
„kald hun-bikjen tilbake. Den skræmmer
elefantfolket vort."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
