Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans høihet elefanten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
„— opsat paa den turen, saa sa jeg ham et
par smaa sandheter som faldt mig paa tungen, og
det ene ord tok det andet, og mens vi stod og
snakket, gav jeg mig tid til at gi ham en over
næsen, saa han ikke skulde være nogen Venus for
noget kvindfolk i de første otte dage. Det var en
stor, fin næse, og det lønnet sig at gi den litt
polering. Efter det var jeg saa vel fornøiet med min
nævenyttighet at jeg ikke løftet en finger, da vakten
kom for att putte mig i hullet. Et barn kunde ha
leiet mig avgaarde, for jeg visste at gamle Kearneys
næse var spolert. Den sommer brukte det gamle
regiment ikke sin egen arrest, for den var saa fuld
av kolera som vaate støvler av myggel, og det var
mord at lægge nogen ind der. Vi laante hul av
„de hellige kristne" — det regiment som endnu
aldrig har været i felten — og det laa en halv
fjerdingvei borte; vi maatte over to
eksercerpladser og byens hovedgate, og det mens alle
damerne i Kanhpur var ute paa sin
eftermiddags-kjøretur. Saa det var det bedste selskap jeg kom
i, og min skygge danset foran mig, og vakten gik
saa stram som om den fulgte lik; armbaand hadde
de sat paa mig, og i mit hjerte var der fred og
glæde, naar jeg tænkte paa at Kearney maatte bære
sit forbjerg i fatle.
Midt oppe i altsammen fik jeg øie paa en
artilleriofficer i fuld uniform, som kom jabbende ned
igjennem gaten med aapen mund, som om fanden
var i hælene paa ham. Han sendte et eneste
fortvilet blik paa stasvogner og det gode selskap i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
