Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paa Greenhow-haugen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
Ortheris lo saa høit som han turde; han laa og
passet sit arbeide hele tiden.
„Ja, Ortheris, du kan gjerne le; men du kjendte
ikke presten Barraclough — en liten blek fyr med
en stemme som kunde lokke en fugl ut fra dens
rede, og et lag til at faa tak i folk, saa de kom til
at tro at de aldrig i sine dage hadde hat en slik
ven. Du har aldrig set ham, og — og — du har
aldrig set Liza Roantree — aldrig set Liza
Roan-tree. . . . Det kan være at det var Liza like
meget som presten og hendes far; men det var
alvor med dem allesammen, og jeg skammet mig
ogsaa, og saa blev jeg hvad de kaldte et naadens
barn. Og naar jeg nu tænker paa det, saa er det
ikke godt at tro, at den fyren som gik til
bønnemøter og bibeltimer og søndagsskoler, var mig.
Men jeg hadde aldrig et muk at si, endda der blev
skreket nok, og gamle Sammy Strother, som var
næsten klemt ihjel og krøket i bugt av gigt, han
stemte i med sit „Halleluja! Halleluja!" og at det
var bedre at fare til himmels i en kulkurv end at
kjøre til helvede i fin karet med seks for. Og
han kunde lægge sin stakkars gamle klo paa min
skulder og si: „Kan du ikke føie det, din svære
rusk? Kan du ikke føie det?" Og stundom
syntes jeg jeg følte det, og saa igjen at jeg ikke følte
det, saa hvad skulde det bli til?"
„Menneskenaturen er uforanderlig," sa
Mulvaney. „Og desuten har jeg en mistanke om at du
ikke egentlig var skapt for metodismen. De er nu
i hvert fald et nyt regiment. Jeg holder mig til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
