Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paa Greenhow-haugen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
en mand hvad der er ret og hvad der er uret,
hvad der er sandt og hvad der er løgn, allikevel,
før solefald. Men hvordan gik det, Jack?"
„Der var én ting de ikke kunde forlike sig
med og næsten stængte mig ute for, og det var
hunden min, Fanken, den eneste som var blit
reddet av et kuld hvalper som gik i luften, da en
dunk sprængkrudt eksploderte i magasinforvalterens
hytte. De likte ikke navnet bedre end dyrets
vaner, og det var at slaas med alle de bikjer den
kom over; det var en sjelden god hund, med sorte
og røde flekker i ansigtet; et øre hadde den mistet,
og den haltet paa den ene siden, efter at den var
gaat en fjerdingvei op i luften i en kurv gjennem
et jerntak.
De sa jeg maatte skille mig ved ham, for han
var verdslig og ond; eller kanske jeg vilde bli
utestængt av himlen for hundens skyld? „Nei,"
siger jeg, „hvis døren ikke er vid nok for os begge,
saa vil jeg bli utenfor, for vi skiller ikke lag." Og
presten la et godt ord ind for Fanken, som hadde
kommet godt ut av det med ham fra første færd
av — jeg tænker det var derfor jeg kom til at
like presten — og vilde ikke høre noget om at
den skulde døpes om til Frelsen, som nogen av
dem vilde. Saa blev vi begge to faste
kirkegjæn-gere. Men det var haardt for en unggut med mine
kræfter at beseire verden, kjødet og djævelen paa
én gang. Men jeg holdt fast ved det allikevel en
tid lang, mens guttene stod i utkanten av byen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
