Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paa Greenhow-haugen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21 1
næsten blev helt borte i, og det bleke ansigtet
hans imellem hatteskyggen og frakkekraven saa ut
som fjæset paa et fugleskræmsel, der han sat og
krøp sammen paa bunden av vognen. Jeg kjørte
paa et spor som førte op en skraaning til hulen
hvor pumpeverket var, og hvor ertsen blev bragt
op og lagt i vogner som rullet ned av sig selv,
naar jeg hadde sat bremsen paa, mens hestene
travet bakefter. Saalænge vi var i dagslyset, var
vi gode venner; men da vi vel var kommet ind i
mørket og ikke kunde se andet end et glimt av
dagslyset for enden av gangen, akkurat som en lygt
for enden av en gate, da følte jeg det onde vokse
i mig. Al religionen var strøket av mig, naar jeg
saa bakover paa ham som altid kom imellem mig
og Liza. Folk snakket om at de skulde gifte sig,
naar hun blev bedre, og jeg kunde hverken faa ja
eller nei ut av hende, naar jeg spurte om det.
Han begyndte at synge en salme med sin tynde
stemme, og jeg klemte paa med et omkvæd som
bare var eder og forbandelser til hestene, og jeg
begyndte at vite hvor jeg hadet ham. Han var
slik en liten fyr ogsaa. Med en haand kunde jeg
hive ham ned i Garstangs kobberhul — et sted
hvor elven gled over en klippekam og blev borte
med en hvisken i et braadyp som ikke noget rep
i Greenhow kunde lodde."
Learoyd rykket igjen op de uskyldige violer.
„Ja, han skulde faa se jordens indvolde —- og
aldrig noget andet. Jeg kunde ta ham en
fjerding-vei eller saa ind i stollen, saa kunde han staa der,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
