Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paa Greenhow-haugen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
øinene hans i lygteskjæret, da kunde jeg føie at
han fik magten over mig igjen. Jeg var ikke bedre
end Fanken, naar han stod i kort lænke, og det
knurret dypt inde i ham, naar en fremmed hund
gik trygt forbi.
„Feig er du, og dum er du," siger jeg til mig
selv, og saa slos jeg med ham inde i mig, indtil
jeg tok og løftet ham op, da vi kom til Garstangs
kobberhul — op over hodet paa mig og holdt ham
ut over det svarte braadyp. „Nu gut," siger jeg,
„Liza Roantree skal ha den ene eller den anden
av os -— dig eller mig. Naa, er du ikke bange?"
siger jeg, for han hang stille som en sæk i armene
mine. „Nei, jeg er bare bange for dig, stakkars
gut, som ingenting vet," siger han. Jeg satte ham
ned paa kanten, og bækken løp mere stille, og der
var ikke længer slik summing i hodet paa mig,
som da humlen var kommet ind gjennem vinduet
i huset hos Jesse. „Hvad er det du mener?"
siger jeg.
„Jeg har ofte tænkt paa at du skulde vite det,"
siger han; „men det var saa ondt at fortælle dig
det. Hverken du eller jeg eller nogen her paa
denne jord skal ha Liza Roantree. Dr.
Warbot-tom siger — og han kjender hende og
hendes mor før hende — at det gaar nedover bakke,
og hun kan ikke leve et halvt aar længer. Han
har visst det længe. Saa, saa, John! Naanaanaa,"
siger han. Og den svake lille fyren trak mig
længere tilbake og fik mig til at sitte like midt
imot ham, og saa fortalte han mig altsammen stille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
