- Project Runeberg -  Dagbok over mine Missionsreiser i Finmarken /
XXII

(1860) [MARC] Author: Niels Vibe Stockfleth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

XXII
Skovene; tildels ssnderstoge de Noget af deres Bohave, for at Fien
derne stulde tro, at de allerede engang havde veret plyndrede. Men
der vare de iblandt de siendlige Tropper, som vare alt for godt be
kjendte med saadanne Mcmsvrer, og lode sig itte sta let fsre bag Ly
set, men cmstillede nsiere Underssgelser og forsmaaede ingenlunde at
holde sig til hvad de forefandt.
.Da vi allerede nermede os Landsbyen Gettorf, maatte forste
Vataillon Slesvig gjsre omkring og marschere V4Mil tilbage igjen,
da fiendlige Tiraillenrer nermede sig. I tre Timer maatte vi saale
des staa flagferdige og studferdige. Fienderne afstode fra her at cmgribe
os; de ilede den kortere Vei til Rendsborg, for at forene sig medden:,
som allerede havde afstcmret os Veien derhen. Om Aftenen stod jeg
igjen med Bataillonen udenfor Gettorf. Da den hele danste Her her
var samlet med sin Tros, sit Artilleri og Kavalleri, kan man let fore
stille sig den Bevegelse, Larm og Trengsel, kort det Liv, som her
maatte rsre og bevege sig, i en Landsby af ikke stsrre Omfang. Her
stulde vi nu anvises Kvarterer for at nyde nogle faa Timers Hvile
og Ssvn, fra hvilken sta mange af os Morgenen efter stulde gaa til
en anden Hvile, til en anden Ssvn, og hvortil vi ingen andre Anvis
ninger behsvede^ end de, som de fiendlige Kugler og Sabler tilsendte
os og uddelede iblandt os. Lenge maatte vi her staa i Solet til langt
op paa Benene, fsrend vi kunde komme under Tag. let og samme
Hus bleve flere hundrede Mennesker og en 200 Heste indkvarterede, og
hvor var det muligt for Landsbyen at kunne tilveiebringe Spist for 10 »
11,000 hungrige Mennesker? Ved min Indtredelse i Verelset stod en
Sverm Officierer om et Fad Potetes, af hvilke det lyttedes mig at
tilvende mig de ovennevnte 3 Stytter; da den stesvigste Vataillon
hsrte til Arriergarden, var den naturligvis stedse den sidste, som kom i
Hus. Poteterne vare forterede og i samme Vieblik var Gulv, Borde,
Benke og Stole bedekkede med sovende Mennesker. Neppe havde vi
saaledes ligget tre Timer, fsr Landsbyen gjcnlsd af krigersk Musik,
Tambonrerne floge Generalmarsch, Trompeterne og legerhornene sking
rede. Ude i Landsbyen var nu alt i Opror og levende Bevegelse,
og som det ved forste Viekast syntes, et vildt Kaos af Uorden,
Forvirring og Trengsel: overalt hsrtes de forskjellige Krigsinstru
menters bedovende Toner, Mennesker kjsrte, rede, lsb og gik om og
over hverandre; her styrtede en Hest til lorden med sin Rytter, ved
Siden laa en Jeger, overreden af en Flok forbistrende Ryttere.
Infanteristen ilede den korteste Vei til sin Fane, Kavalleristen gallop
perede til sin Standart, Artilleristen sprang til sin Kanon. Paa engang,
man ved itte hvorledes, er Alt stille, og i den regelmessigste og stjsn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ifinmarkn/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free