Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
strnnderlig og hoitidelig. Den 19de December indtraf vi igjen
paa Vadso.
Vadss, i sin Tid et af de siorste og vigtigste Handelssteder, var
da endnu ikkuns et Kremmerleie, med 40 norste Familier, der udgjorde
en Befolkning af 200 Sjele; iblandt disse var der to Kvenstmilier.
Indbyggerne boede i Hytter, uden om hvilke der var cmbragt Torv
og Grsnsver. Umiddelbar ved Fjorden, i Nerheden af Kjobmandens
Pakhuse og Brygger, indtoge Fiskehjellene en betydelig Strekning.
Disse Stilladser sindes naturligvis paa ethvert beboet Sted paa Fin
markens Strande, og fra disse ere igjen ligesaa uadstillelige Ravne,
Krager og store strigende Manger. Bortseet fra dets fordelagtige Be
liggenhed som Handelssted og Fisteplads, horer Vadss Omegn til de
mindre begunstigede Egne i Finmarken. Mangel paa Engesletter gjorde
Kreaturfsden bande besverlig og kostbar; thi Omegnen afgav ikkuns
et magert og utilstretteligt Sommerbete, paa hvilket Stedets samtlige
Kreaturer bleve uddrevne og gjetedes af en Vogter, som Familierue
skiftevis maatte afgive. Der gjordes den Gang Intet for at benytte
Gjodstlen, thi den blev bragt nd i Stranden, nåar der var Ebbe, for
at den kunde bortskylles, nanr Våndet steg igjen. Lengere oppe i Mar
ken voxede noget übetydeligt Gres, som blev afstaaret med en Sigd,
dels af Born af begge Kjen, og dels af halvvoxne Piger, og dette stop
pcdes i en af Tong flettet Sek, Meise4 kaldet, og hjembares paa
Nyggen. En Mils Vei lengere oppe i Landet, vare vel Gresmnrker,.
men de kunde blot benyttes nf Kjobmnnden, som den Gang var den
Eneste, der holdt Hest. He var ogsnn nt erholde tilkjobs nf Finnerne,
som boede lengere inde i Varangerfjorden. Det i Meiselen hjem
bnnrne Gres torredes ved nt bredes ud pnn Tågene, for nt Kreatu
rene ikke stulde komme til det. Pnn lignende Maade indhostedes Lov,
der bcmdtes i Knipper, og hengtes saaledes op paa Fiskehjellene for at
terres. Gresset og Levet var fornemmelig for Smaakveget, thi Koen
fik kuns lidet deraf. Mosen var sta godt som den egentlige Krentur
fode i Forening med Fistehoveder, Tang og Tare. Kserne vare ial
mindelighed sta forsultne, at de ande alt, hvad de kunde overkomme;
Kleder, Linned, ja endog Baade gave de sig iferd med.
Mosens Indhestning afgav en Art af landlig Fest, som man
lenge iforveien baade forberedede og gledede sig til. Denne Most,
Renmose, hentedes fra den sydlige Side af Varangerfjorden, ogsta
kaldet Nusstsiden. Sidst i Juli begyndte Mosereiserne. Mosen rives
af med Henderne, men er yderst vcmstelig at indhoste. I alt for tort
Veir kan den ikke tåges, thi da gaar den op i Stsv, i Negnveir kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
