- Project Runeberg -  Dagbok over mine Missionsreiser i Finmarken /
27

(1860) [MARC] Author: Niels Vibe Stockfleth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

27
ellers mindre behagelig, da den gjerne er forbunden med übehagelige
Rykninger af den ved Hovedet ststbundne Nen. Fremdeles lerer Fs
reren den Reisende at raabe: «le vnost! «Is vuozt! — Holdt! holdt!
— nåar man maatte behove Hjelp. Efterat have ordnet Alt, treder
Fsreren — Vappusen *) — hen til sit Dyr, vikler Tommen om Hacm
den, kaster endnu engang et speidende Blik omkring og spsrger: „Ere
nu alle ferdige?" Paa Svaret Ja, kaster han sig i sin Pulk, giver sit
Dyr et Rap med Tsmmen, og afsted gaar det nn, som cmfsrt, i fuld
Firspring. De 3Eldre blandt Tilskuerne tilraabe os en lykkelig Reise.
Bsrnene og Hundene folge os et Stytte paa Veien, lobende, sprin
gende og hujende, bjeffende og gjsende omkaps, alt hvad de ere istand
til. I Gallop og Firsprang fare nu Nenerne afsted efter dcn forcm
kjsrende Fin, og det gaar da hel lystigen til, undertiden vel meget
lystigen. For at den uvante Reisende ikke strax ved Udkjorselen og un
der den vildeste Fart stal falde ud af Pulken, kaster sig stundom en Fin
enten i den Reisendes Fang, eller foran paa Pulken. Da Renen har
Ondt for at trette to, bliver den snart mindre ustyrlig. Min Kone
lerte, efter en to, tre Timers Kjsrsel, selv at kjsre og styre sin Ren.
Ogsta jeg havde allerede Aaret for lert og evet mig i, med Ferdig
hed at kjere og styre de lystige og godmodige Dyr med den venstre
Haand. Om Aftenen kom vi alle i god Behold til Mortensnes, hvor
Fogden den Gang boede. Han og Kone fulgte Dagen efter med til
Tinget i Polmak, som begynder fsrste Segnedag i Februar og varer
i tre Dage.
Paa Brinken as store og bratte Vatter, som den, der forer fra
Varcmgerfjeldet ned til Tanen, standses der. Uvante og frygtstmme
Neisende foretrekke da som oftest at gaa ned ad Bakken, da de itte
driste sig til at blive siddende; Nenerne og Pulkene blive da bundne,
den Ene til den Anden. Fumen kaster sig nu i sin Pulk eller Kjerris
og tjorer afsted ud over Vatten, trettende efter sig den hele Rette af
Mn og Pulker ; langt cr han imidlertid itte kommen, fsrend Finnerne,
Nenerne og Pulkeue ere om og i hverandre indviklede, men det hindrer
ikke; thi trods Tommer, Trekrcmmer, Pulker og Kjerriser imellem
Venene, sette Nenerne afsted i Gallop, styrte overende og trettes saa
ledes afsted. Med beundringsverdig Smidighed og Hurtighed reiser
Dyret sig igjen, og galloperer ustadt og mnntert, og kommer med hele
Ben ned af Bakken. Finnerne kaste sig nu af Sledcrue og bringer
Alt igjen i Orden.
") En fordcervet norst Udtale af det sinste Ord: onnes, Veileder, Forer, Lods.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ifinmarkn/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free