- Project Runeberg -  Dagbok over mine Missionsreiser i Finmarken /
40

(1860) [MARC] Author: Niels Vibe Stockfleth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

40
Spd. I Tidens Lengde- vilde jeg vel med ovennevnte Indtegter
tunne have bestridt mine Neiser, men med 200 Spd. var dette en Umu
lighed. Hvorfra Pengene stulde tomme, dersom jeg vilde vedblive med
mine Reiser, vidste jeg ikte, men det vidste jeg, at jeg, nåar jeg havde
gjenvundet min Helbred, maatte gjore det, som jeg maatte ertjende for
Pligt, saavel imod Finnerne, som mod de mange morske Familier i
Vadso og Vardo Sogne, thi for Finnernes Skyld kunde jeg ikke for
ssmme de Norske, og begges Interesser kunde jeg ikke vnretnge, thi
Vadso Kald fordrede sandeligen sin Prestes hele udelte Virksomhed.
Saasnart jeg ved Udgangen af November folte mig frist igjen,
talede jeg med min Kone om Forholdene og om Sporgsmaalet, at
forlade Vadso og soge Lebesby, og sagde: „Hvad siger Du dertil?"
„leg tan jo ogsaa indse Nodvendigheden, og er ferdig nåar Du vil",
svarede hun. „Imorgen gaar jo Posten, sog Lebesby, Gud hjelper
os nu vel". Dagen efter ssgte jeg Lebesby, og Gud hjalp os.
Penge sit jeg, nåar jeg behovcde dem, og for havde jeg jo heller ikte
noget Brug for dem.
Et Folk, som Finnerne og et Sprog, som deres, der aldeles ingen
Literatur besiddcr, som leve adspredte paa store Vidder og ere adskilte
fra hverandre ved Fjeldstrekninger, Have, Fjorder og Floder, og hvis
Stammer fore et saa aldeles forstjelligt Liv, kunde jeg ikke lere at
kjende ved at opholde mig i en enkelt Egn, om jeg end var der min
hele Levetid. Der gives kuns et Middel til at lere at kjende
Aanden, Grundtonen og Grundtrekkene hos et saadant Folk og
i et saadant Sprog, og dette Middel er personligt Betjendtstab
med samtlige Stammer, med Individerne og med det hele Folk.
Et saadant personligt Betjendtstab havde jeg forelobigen begyndt
at stifte, og stulde nu fortsette dermed. Om Vinteren maatte der
for min Kone folge mig til Polmak, Karasjok, Kautokeino og flere
Steder. Under Opholdet paa disse Steder vilde jeg forelage jevn
lig/ Udstugter, for at opsoge Fjeld-Finnernc i deres Hjem. Om
Sommeren mantte min Kone folge mig langs Sokystcn, -i en aa
ben Baad, hvormed vi maatte reise langs Kysten fra Finmarken
til Trondhjem, og vere sire Maaneder underveis, for at jeg kunde
erholde den nodvendige Tid til at legge iland, snart hist, snart her.
To Gange har vi saaledes sammen befarct denne Strekning, foruden
de mange Baadrciser, vi foretoge i Finmarken, og det, uagtet hun
nesten altid, som allerede for omtalt, har veret sosyg. Havde Gud
villet, at vi stulde havt Born, saa havde naturligvis et saadant No
madeliv ikte tunnet vere muligt, men vi vare bsrnlose, vistnok ikke
altid ganske udeu en Folelse af Savn. Ved samtlige vore Reiser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ifinmarkn/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free