Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
et dog enstemmigen overdraget Hans og en anden Fin, Per Gjer
mundsen, at afgjsre, om der stulde tjores videre eller ikte, og Begge
ertlerede sig for det fsrste. At finde Vei i Taage, Morte og Sne
fot og i vildsom Orten, tan kuns Nomaden gjore, men nogle Fjeld
finner have en Orienterings-Gave, som vekker Forbauselse, selv blandt
Fjeldsinnerne. Da det nu var hestuttet, at Reisen stulde fortsettes,
bod Hans Alle at sette sig i Pulkene; han vilde ikke tjore lenge,
sagde han, men saa hurtigt, som Renene kunde lsbe, og Enhver maatte
se til ikke at blive tilbage. Efterat Enhver havde raabt: nu sidder
jeg", streg Hans : „nu ljorer jeg", og det gik nu afsted alt hvad Re
nene kunde lobe, i en Taage saa tyk, at vi ofte ikke engang kunde se
Dyret, som tråk os. Det gik forst noget til Venstre, saa noget til
Hsire, og det med en Bestemthed og en Sitkerhed, som om vi tjorte
i det klareste Solskin. Jeg havde naturligvis faaet en udmerket Ren.
Efter omtrent en halv Times Kjsrsel tom jeg op ved Siden af Hans ;
strår efter kastede han sig ud af Pulken, arbeidede i stsrste Skyndsom
hed Sneen bort med Henderne, og underssgte Grunden ; i samme
Vieblit var han igjen i Pulten, gav Renen et Rap og forsvandt i
Taagen. Jeg morede mig serdeles ved denne Blindebukkjorsel. Med
forsget Hidsighed satte min Ren efter Hanses, og efter en kort Kjor
sel tornede jeg saa voldsomt imod Hanses Pulk, at jeg ner var ble
ven kastet ud af min. Hans sprang ud af sin, holdt sin Ren og
raabte „Holdt! her er Holmen". Denne lille Holme laa i et lidet
Vand paa Sletten, og var det eneste Sted i hele Omegnen, hvor der
var tilstrekkelig Mose for Renen. Nu vidste ogsaa Alle hvor de vare.
Da Renene her ingen Mangel led paa Mose, saa maatte vi her op
pebie klarere Veir, om der end sinlde hengaa baade et og to Dogn.
I det bedste Lune af Verden leirede vi os igjen i Sneen :
af Folk og — Ren, under en munter og livlig Samtale. En af
Folget fortalte, hvorledes han engang nesten havde opgivet Haabet om
at frelse Livet, da han omsider fandt frem til et Telt; han maatte
gjentage, hvorledes dette var steet. Under vor Samtale stode Renene
bundne til Pulkene og gjorde sig tilgode med Mose og Sne. Renen
drikker aldrig Vand om Vinteren, men spiser Sne; selv under en hur
tig Kjsrsel napper den af og til en Mundfuld deraf; heller ikke sve
der dcv. Efter et Par Timer begyndte Taagen at adsprede sig, og
i samme Oieblik vare vi ogsaa alle igjen paa Benene. Her stiltes
Selstabet ch, og Enhver drog sin Vei til sin Renby. Jeg blev alene
tilbage med Hans og en anden Fjeldsin. Denne lille Holme laa 12
Mile fra Polmak, og vi havde nu to Mile til det Sted, hvor Hanses
„samlet i en fortrolig Klynge"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
