Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
vidste noget Bedre, og ssrgede over, at der hverken vare sinste Le
rere eller. Boger. Paa samme Maade lestes ogsaa Fadervor. Hun
og Alle horte med kjendelig Glede nåar jeg leste Fadervor, og de
leste da altid sagte, men horbart, efter. Ungtet Bonnen blev lest
af hende paa ovenanfsrte Maade, faa fslte jeg mig dog opbygget og
behagelig tiltalt, da jeg om Morgenen veltedes ved den og horte
den. Bonnens Aand var der dog, og enTrang til at bede,
der ikte havde ladet sig kvele, uagtet Folket, lige fra Bsrneaarene af,
var blevet tilholdt og lert, ikke at stulle bede til Gud, ikke at bede
sit Fadervor, og ikke at lese sine Troesartikler paa det Sprog, som
Gud havde lagt paa dets Tunger; men at det stulde benytte et Sprog,
som det ikte forstod, til at vere Mellemmand og Tolt mellem sig og
Gud. Dog nu stulde dets Tungers Baand lssnes, saa var det Fader-
Kongens og saa var det Statsstyrelsens faderlige Villie.
Mandag den 11te Febr. reiste jeg med Hans og hans Datter
til Nenbyen. Hjorden befandt sig ved Breddcrne af en meget smut
lille Indss, midt ien frodig Skov. T)a vi nermede os Renbyen, ilede
Hanses Hund forud; den havde fulgt sin Herre paa Tingreisen og
var nu ogsaa venstabelig sindet imod sin Herres Gjest; men nu kom
den tilbage, fulgt af B—lo bistert gjoende Hnnde, som fore os imode
hel uvenstabeligen, og vore derved opsiremte Ren satte nu afsted
med os til alle Kanter. Pludseligen forvandlede Hundenes bistre
Gjoen sig til venligt logrende Bjeffen og Velkomsthilsener, thi de
havde tjendt deres Herre; med viftende Haler og med kjendelig og ly
delig Glede omringede de deres Herres Pnlt, men fore med opreiste
Buster og med en bedsvende Gjoen lss paa mig, den utjendte Frem
mede. Ikkuns Hunden, som fra Polmak havde seet mig i sin Herres
Selstab, delede sine Kjertegn mellem sine Kammerater, sin Herre og
mig. Forst ester at Nenerne havde gjort en Del lystige Sidespring og
Svingninger, sik Hans og Datteren dem til at trekke sig vp til Teltet, som
var opfort paa en liden Hside. I uafbrudte Svingninger og Spring,
snart til den ene, og snart til den anden Side, vedblev jeg at tumle
mig med min lystige Nen, der idelig blev skremt tilbage fra Teltet af
Hundene, som ikke vilde tillade den Fremmede Adgangen. Jeg vilde
jnst gribe til det eneste og ufeilbare Middel, det, at kaste mig nd af
Pulken og gaaende at trette Renen efter mig op til Teltet, da to af
Hanses Dotre sprang til og raabte, Kast"! (Tommen til en af os).
Da jeg derfor ved Renens fortsatte Svingninger kom i Nerheden af
den ene af dem, kastede jeg Tommen til hende, som hun behendigen
greb, og tral nu det modstrebende Dyr op til Teltet.
„Har Du vel seet stsrre Treer, end disse"? spurgte en af Dst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
