Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
Teltet var lidet, Familien var fattig, og her herskede stor Vankundig
hed. Ogsaa her stode to Telte, der laa i en smut Egn i Furrusto
ven. Tredie Dags Morgen flyttede jeg ind til Naboen, Iver Aslak
sen, en velstaaende Fjeldfin. Ivar var ikte saa gammel, men sygelig,
og derfor forestod hans eldste Ssn Kogningen og Husholdningen;
Teltet var stort og rummeligt, men det rog stemt her. Da begge
Teltes Renbyer vare over en halv Mil fjernede fra Teltene, saa
maatte de Ren, der behovedes til min Befordring, hentes Dagen fsr
min Afreise. Dyrene bleve derfor samlede om Teltene. Midt iblandt
dem vandrede Ivars tvende vorne Sonner, hver med en lang Snor
i Haanden, fulgte af Andre, som bare Tommer. Iblandt den vrim^
lende Mangfoldighed af saamange Hundrede Ren, skjelner en Fjeld
fin allerede i betydelig Afstand, med sit starve og svede Vie, det ene
Dyr fra det andet, og sinder snart det, som han vil fange. Ikke
mindre Ferdighed besidder hans Haand, som paa en Afstand af 15
—20 Skridt ja lengere, forstaar at udkaste Slyngen og fange det
Dyr han vil have. Naar han udtaster Slyngen, er han tet omrin
get af Dyrene, over hvilke Slyngen nu farer hen. Idet det trufne
Dyr foler sit Hoved bersrt af Noget, lofter det Hovedet forskrekket i
Veiret og setter afsted, hvorved dct tretter Slyngen fastere til. Er
det en tam og rolig Nen, saa gjsr den, rammet af Slyngen, ingen
videre betydelige Spring, men lader sig snart hel taalmodig legge en
Tomme om Hovedet, hvorefter Slyngen tåges af den og den bindes
nu til et Tre eller til hvilkensomhelst Gjenstand. Men stundom ram
mer Slyngen et utemt Dyr, og da opstaar ofte megen Ugreie. Naar
nemlig Slyngen farer hen over Dyrene, lsfte de, forskrekkede ved Fin
nens Armbevegelser, Hovederne hastigt i Veiret, og vpfange derved
med Hornene den udkastede Slynge; hender dette et utemt Dyr, saa
setter det sieblitteligen afsted i vild Heftighed. Fjeldsinnen ved,
hvad der nu vil ste, og holder derfor af al Magt fast i Slyngen.
Uventet og sieblitteligen holdt tilbage ved Hornene styrter Dyret om
i Sneen; dets voldsomme Nyt taster som oftest ogsaa Finnen til
lorden, uden at han dog derved slipper Slyngen. Hurtigt som Lynet
er Renen igjen paa Venene, steiler hsit i Veiret og galloperer i
vildt Raseri frem og tilbage, og da Slyngen derved snart kommer om
Forbenene og snart om Bagbenene, saa gjsr Dyret de morsomste Ka
prioler og Luftspring for at faa Benene fri. Viet kan neppe folge
Hurtigheden af dets Bevegelser. Ligesaa gjerne som Dyret vil lss,
ligesaa gjerne vil Finnen blive det kvit, nåar han tun kunde faa lsst
Slyngen, men som Dyret ved sine vilde og übendige Spring stedse
mer og mer indvikler sig i; det tretter Finnen afsted med sig lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
