Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
fremrage nsgne over Stovregionen. En liden ganske net Kirke udhe
ver sig fordelagtigen mellem Beboernes vidt omstrsede Huse og Hs
hesjer, samt mellem Fjeldsinnernes Stabbure ; thi det er med alt dette
at Tunet er besat.
Stedet blev allerforst beboet for henimod 150 Aar siden, da nogle
Kvener nedsatte sig her for at leve af Kvegavl og Laresisieri. De
blandede sig med de omstreifende Fjeldsinner, af hvilke nogle, formo
dentlig de fattigste, Tid efter anden ogsaa festede fast Bopel og be
gyndte at leve forn Kvenerne; de bleve snart talrigere end disse, og nu
anser man i Almindelighed den hele Folkemengde som Fjeldsinner, ungtet
de ingen Rensdyr have, og ansees derfor med storre Ret for Elve
finner. Klededragten og Sproget er Fjeldsinnernes; dog forstaaes og
tales Finlandsk — Kvensk — og i de fleste Beboeres fordelagtige Legems
bygning og Ansigtsdcmnelse merkes en Forskjel fra de üblandede Fin
ners — Lappers.
Sagnet forteller, at ogsaa disse Egne i en langt tidligere Tid
stulle have havt fastboende Indbyggerc. Virkelig findes eller fandtes
ved Asfibagti og ved Gjergulgammen Spor af en saadan Beboelse.
Paa begge Steder sees gamle Vacmingstomter, og der stal ved disse
vere sundet en Mengde Ven, itte alene af Mennesker og Rensdyr,
men ogsaa af Hornkveg. Russerne herjede i Finmarken i det fjor
tende og femtende Aarhundrede, ikke alene paa Kysterne, men have til
samme Tid ogsaa trengt frem gjennem disse åssides Egne, og ihjel
siaaet Indbyggerne. I syv paa hinanden folgende Aar, heder det i
Sagnet, fulgte Roverhordene hinanden saa uafbrudt, at der fra den
ene Sverm til den anden, itte levnedes Tid til at toge en Rentjod
suppe, og der legges til, at tuns en Mand blev levende i Alten og
en i Varanger. Ved Assibagti stal der have veret nogle Stensetnin
ger, som menes at vere Levninger af en russisk Leir, og i Nerheden
skul vere sundet et russisk Spyd. — Tartarerne havde indtaget Rus
land; Russerne trengte mod Vesten og Norden, forst maaste blot styg
tende, ligesom Bjarmerne, men snart fremfarende med Ild og Sverd,
og det er disse sidste Bevegelser af hin store Oversvsmmelse fra Osten,
hvilke forplantede sig over Norges Grendser *). Hornkveget her er af
udmerket stort Slags, forstjelligt fra det norske.
Den 4de Febr. var Formand- og Representantstabet for Karas
jok Kirkesogn samlet, vg blev da blandt andet enstemmig besluttet:
5) Vore nordiske Forfcedre fore nu vel ikke stort bedre frem paa deres vavn-
kundige Vikingetog, thi de rasede saa, at man endog i Kirkerne opsendte
Bonner til Gud om at maatte blive bevarede for disse Vikingers Anfllld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
