Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
„Det kunne vi itte vide fsrend vi faa se dem i Ansigtet". I lock
mock havde nogle Fruentimmere spidse Mcmdshuer, ildrsde Benkleder
og med Tind broderede Komagbacmd; disse to sidste Ting gav dem
strår et pynteligere og mere tvindeligt Udseende.
I meget nsie Overensstemmelse med Klededragten stod og staar
ogsaa Sproget. Med den itte propre og sijodeslose Klededragt fol
ger den haarde, takkede og skurrende Lyd, en Tale uden Blodhed,
Nunding og Holdning. Tana og Nesseby, disse to Nabosogne i
Vstfinmarken, stadfeste den nsie Sammenheng og Forbindelse mellem
Sprog og Klededragt og omvendt. — At de svenste Lapper (Finner)
itte fornegte den Folket eiendommelige Godlidenhed og Godmodighed,
er en overftodig Bemerkning. En Inddeling af Nomaderne i Skov
og Fjeldlapper haves ikke hos os; de forste stulle staa paa et hsiere
Trin end de sidste. Hos os setter jeg det nomadiserende Fjeldfolk
hsiere end Mengden af de fastboende baade Finner, Norske og Kvener.
Iblandt samtlige i de af mig bereiste Egnes Indvacmere her
skede en overmaade stor Tobaksrsgen; endog unge ukonsirmerede Bsrn
rsgede. Smaa Kridpiber, som kjsbes i Norge, og som derfor kaldes
norske Piber, vare almindelige; disse ere saa korte, at nåar Lapperne
tende dem, bersrer Flammen af Branden -eller den brendende Stikke
Nesetippen, en Ulempe som de med storste Fornsielse udsatte sig for,
aldeles i Lighed med vore Cigarrsgere, navnligen nåar den ene tendte
sin Pibe i den andens. Kaffe var meget almindelig ; paa flere Steder
istjenkedes paa engang to og tre Kopper, hvilket sidste ogsaa var Til
felde: i nogle „Herstabs-Huse".
De svenste Bsnders Tale, som bo i Tragten ved Kvickjock, iser
Fruentimmcrnes, har en merkelig Lighed og Overensstemmelse med de
norske Bsnders i Gudbrandsdalen. Vsnderhusenc i denne Tragt ere
store og rummelige. Portet — Bondestuen —er overmaade stort,
hoit og lyst, og rigeligen forsynet med store Vinduer. Ittuns faa af
de her Boende ere Selveiere, da baade Jordene og Bygningerne til
hsre Vertet, hvilket de sidstnevntes Bygningsmaade ogsaa udviser.
Ssndag den 4de Febr. var jeg igjen i Lyngen, hvor jeg forblev
til Fredag, 14de Marts, da jeg ifslge Vnste fra Presten i Karlss
reiste did. Baade han og hans Formand i Embedet erklerede det for
en übetinget Nsdvendighed for Sognets Prest at tunne Finst og for
den sinste Menighed at erholde Undervisning i dens Modersmaal. I
en Opsats i Tromss Tidende for 1839 skriver den daverende Sog
neprest: „Det er en mislig og uverdig Maade at foredrage Guds
Ord paa, at lade det radbrektes og tjolnes ved at tåge Omvei igjen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
