Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
stemte Hvilested paa snebar Jord, og hvor Amund havde Kaffe fer
dig til os, der sluttede Torsten og forfriskede. Efter Kaffeen lagde
jeg mig ned og sov sieblitteligen ind. Som enhver Elster af Tobak
stulde min Ledsager forst have den uundverlige og tjere Aftenpibc,
sig selv imidlertid til liden Baade, thi havde han strår lagt sig, havde
han uvegerligen erholdt den ham tilkommende Anpart i et nldent
Dette, men i Sovne havde jeg bemestret mig baade den ham og den
mig lovligen tilhsrende Anpart; han nennede imidlertid itte at vette
mig, og efter kuns at have slumret lidt, men frosset meget, stod han
op og ssgte nu ved flere Morgenpiber, stnvidt muligt, nt holde sig
stndeslss for det Tab af Ssvn og for den Kulde en Aftenpibe i Fore
ning med Hsimodighed havde forvoldt ham. Saa varm og hed Dagen
var, sta frss det dog, stasnart Aftensolen skjulte sig bag Fjeldtoppenc.
Allerede fra Klotten 9 om Aftenen kunde man gaa paa Snestorpcn og
paa Våndene frss Is. Klotten sire om Morgenen var ogsta jeg oppe,
udhvilet og styrket.
Amund havde sin lille Son med; itte sire Aar gammel maatte
han dog gaa den forste halve Mil ifra Ssen; Veien var for bra: til
at han kunde bindes fast paa Renen, som siden stede ved at Faderen
bandt Drengens ene Laar og Fod fast til hver Side af Kloven; nåar
vi hvilede, blev han lsst; han sprang da omkring og legede og gik ud
paa de yderste Kanter af Precipcer, hvorfra et Fald vilde have knust
ham. Ccmdidaten lob, forste Gang han sta dette, forskrekket hen til
Faderen, som ittnns lo og sagde: Aa, han falder itte, og Barnet
faldt heller ikke. Denne Rolighed hos Faderen var ingenlunde en
Fslge af Ligegyldighed, thi han var meget glad i sin Ssn, kjertegnede
ham ofte og smilede fornsiet, nåar enten Ccmdidaten eller jeg gav os
af med Varnet. Saa tidligen maa Fjeldfoltets Bsrn blive fortro
lige med alle Slags Farer, uden dog at blive overmodige eller dum
dristige. Strår efter at vi den fsrste Dag vare komne til det forste
Hvilested, begyndte det at blese og enkelte Skyer tråk op; man for
udsta Muligheden -af et Sneveir om nogle Timer, og sieblitteligen
gav Amund Ordre til Opbrud, fordi, som han sagde, uden Nsdven
dighed ndsetter Fjeldsinnen fig itte for et Uveir paa et vildt og veir
haardt Sted, nåar man kan undgaa det.
En halv Mils Vei fra det Sted, hvor vi havde tilbrqgt nogle
Timer af Natten, laa Verissen, som vi stulde ro over, medens nogle
af Finnerne gik med Dyrene omkring den. Tre smaa Baade laa her
optrukne paa Landet, gamle, flrobelige og fulde af Spretter; Amund
havde i fulde to Timer Arbeide nok med at sta sin Baad lappet og
Met, som han for en 20 Aar siden havde kjsbt i Norge og fra
13 «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
