Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
Hacmden, dem til at standse med deres videre Fremtrengen imod mig,
men nu tom der Liv i dem, som laa paa Gulvet, alle tom paa Be
nene, hoppede, stogc op og ned med Armene, med ophidsede og for
dreiede Ansigter udstsdende Trudster og Fordsmmelser over alle Uom
vendte. Jeg git nu hen til Kirkevergeren, som laa paakledt paa en
Seng, og geberdede sig som alle de andre, jeg rustede i ham og ta
lede til ham, men sik intet Svar; at han havde kjend: mig erstrede
jeg siden. Jeg vendte mig nu om til disse Forvildede og stod hen
sunken i Beskuelsen af deres vilde Ferd. Der laa noget sta vcmvit
tigt, noget sta demonisk i deres Vildfiab. Jeg gik omsider langsomt
og roligt hen til Dsren; uagtet deres Ophidselse, deres uafbrudte
Hoppen, Hujen, Truen og Opfordren til Omvendelse lode de mig dog
ucmfegtet den nsdvendige Plads. Da jeg kom til Doren stcmdsede
jeg og vendte mig om for endnu en Gang at kaste et Blik hen paa
disse Mennesker. Jeg overraskedes nu ved et Syn, som endnu staar
levende for mig. Et lOaars gammelt Drengebarn trengte sig frem
mellem de Vorne, uafladeligen hoppende som de, med de samme for
trukne Ansigtstret som de, udstsdende de samme Forbcmdelser som de.
Jeg stod nogle Dicblitte og sta til, og git derpaa langsomt ud igjen
nem den lange og msrke Gang; de fulgte mig hujende i et Skridts
Afstand. Da jeg var kommen udenfor, gik jeg fem ser Skridt frem
og vendte mig imod dem og blev atter staaende og sta paa dem. Hu
jende, hoppende og bandende stillede de sig op udenfor Huset, de vare
saa hese at man, nesten itte kunde skjelne artikulerede Lyd. Mis
billigende deres Ferd med en Hacmdbevegelse og med at ryste paa
Hovedet git jeg tilsidst forfulgt af deres Hujen indtil jeg var tommen
dem af Syne. Idet jeg git sluttede Flere sig til mig og fulgte mig
til Skolehuset, hvor vi aftalede Tiden til vore Aftenandagter og Bi
bellesninger.
En talrig Forsamling indfcmdt sig om Aftenen, der herskede Stil
hed og Opmerksomhed. Andagten sluttedes denne Aften og siden oftere
med Afsyngelse af nogle Vers af den kvenske Salmebog, da de itte
forstode den norske. Der var altid nogle tilstede, som havde Vvelse i
kvensk Salmesang. En og Anden af de nogeulunde rolige Aandelige
sagde: Stakkar! han vil give af den Aand som han har Stakkar!
Dagen efter gik jeg atter hen til Kirkevergeren, et Havblik var
nu indtraad efter tre Dsgns uophsrlig Rasen Nat og Dag. Min
Hilsen blev besvaret; Kirkevergeren std paa en Stol, jeg gik hen til
ham, vi hilsede hverandre paa det venligste med den sinste Omfavnelse;
der havde altid fnndet et serdeles venligt Forhold Sted imellem os.
Efter nogle Vieblikkes rolig Samtale faldt han plndseligen ned paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
