- Project Runeberg -  Dagbok over mine Missionsreiser i Finmarken /
194

(1860) [MARC] Author: Niels Vibe Stockfleth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

194
Jeg havde desuden en dobbelt Hensigt med at lade dem bringe til Al
ten, for at de derfra nemlig stulde bringes til Tromso, hvor Bistop
Juel vilde cmtage sig deres religisfe Pleie med sand Faderlighed; ved
det forenede norst-sinste Seminarium paa Tromss var en i Finnernes
Sprog kyndig theologist Kandidat cmstt som Lercr; stulde disse For
vildede nogetsteds kunde paavirkes, sta var det paa Tromss.
De tre fsrste Sondage efter min Ankomst katcgiferede jeg i Kir
ken med de mindre Vsrn, ligesaa med den mere fremvorne Ungdom.
Jeg havde den Tilfredshed at mange msdte frem til Overhsring og
Samtale. Men dels paa Grund af den morke Tid og dels paa Grund
af de tiltagende Uroligheder maatte jeg efter ovennevnte Tid indtil vi
dere ophsre med denne Kategisering.
Allerede fsrste Ssndag bekjendtgjorde jeg, at jeg Ingen cmtegnede
til Skrifte og Altergang fsrend efter Overhsring og Samtale.
Det er ellers gcmste merteligt, at ligesom disse Aandelige for
langte Dag og Datum ovgivet, nåar man var blevet Acmdelig og et
Guds Barn, og forlangte visse ydre Kjendemerter og lyste Dommen
over dem, der itte kunde opfyloe alle disse Fordringer, saaledes ten
ker, handler og dommer nu jo ogsta En og Anden af vore Dages
stakaldte Vakte. Stedse bliver Mennesket sig selv dog ligt.
Foruroliget og forledet af disse Forvildede, kom ogsta Urolighe
deus og Forvirringens Aand atter over Kirkevergeren, som hverken
havde Mod eller Kraft til at forbyde deres Sammenkomster i hans
Hus. Han blev nu afsindig, sta at Familien maatte binde ham, da
hnn slog itu alt hvad han kunde komme over. Af Familien og af de
Aandelige blev denne hans Afsindighed cmfort som et Vidnesbyrd for,
at’ han havde Acmden, men ien Fylde, som Legemet ikke kunde bere.
Som bekjendt, nere flere vilde Folkeslag lignende Meninger om Af
sindige. Jeg gik hen til ham; han var da itte bundet, men std paa
Gulvet, halv nogen og afgav et Billede paa de i Skriften omtalte
Besatte. Hvorledes lever dn idag? spurgte jeg. Hvordan jeg lever?
Jeg, som var, som er og bliver, lsd hans Svar. Han kaldte en ung,
voren Datter frem for sig; hun kom, men stjelvede. Knel! bsd
han, du stal bede din Fader om Tilgivelse for det du har forseet
dig imod ham. Ja, jeg stal, svarede Datteren og knelede. Han ske
iede hen til mig. Ja, det bsr sig et Barn at bede sin Fader om
Tilgivelse, sagde jeg. Han vedblev: du stal tilbede mig som — Holdt
Kirkeverger! afbrod jeg ham. Ingen Guds-Bcspottelse ! Mennesket
stal alene tilbede Gud. Nu tan du ftaa op igjen, sagde jeg
til Datteren. Han sta nu paa mig med et sta forunderlig: hadfi
og dog frygtsomt Blik. Han forblev taus medens jeg var der,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ifinmarkn/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free