Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
sine natlige Stjerner og Undere, aldrig unddraget deres Oine ved noget
Tag har givet dem og maatte give saavel Nordens som Sydens Nomader
og Hyrdefoll et Sind modtageligt for religisse Indtryk og Fslclser; Dine,
Dren og Hjerter modtageligc for „den Tale, som den ene Dag lader nd
strsmme til den anden" og „for det Budstab, som den ene Nat forkynder
den anden" fra Ham og om Ham, som itte lader sig selv uden Vidnesbyrd,
hverken paa Himlens udstratte Befestning, eller paa lorden, eller i det
menneskelige Hjerte *). Ja selv Drkcnen vidncr om Gud. „Storheden, den
forunderlige Melankoli, og denne Monotoni, der hviler over det ode übe
grendscde Hav og over Bjergslettenes for Oiet ligesaa übegrendsedc Dr
kener er det ikke muligt at skildre med Ord. I det dyrkede Land ssger
Indbildningskrnftcn forgjceves at udsviugc sig; overalt moder den Menne
skenes Bopcele. Men i disse vilde Egne er det Sjelens hoie Nydelse at
fordybe sig i Vildnisserne, at sveve hen over Hnvsdybet og Fjeldmkcnen
og sta at sige fole og befinde sig ene med Gud. Denne hellige og
tiltalende Ensomhet» er hos os hentyet til det hsie Nordens FjeldstretO
ninger og til disse fjerne Strandbredder, som Ishavet bcstyller". Dette
Nomadeliv har givet dem et aabent, fteidigt og barnligt Sind, og har
tillige givet deres Tanter, Fslclser og Indbildningskrnft Hsihed og Dybde.
Til Nomader, til Hyrdestcmdcn Horte Stnmfedrene og Stamfyrsterne for
Guds udvalgte Folk. Abraham, de Troendes Fader, var Nomade. For
Hyrder, som holdt Nattevagt, var det nt Englene fortyndte Frelserens Fsdsel.
Esterar de overtroiske Forestillinger, som Folket nercde i den hedenske
Tid, forcstilledcs for det som fniste og fordsmmelige, sta ere disse ogsaa
saa godt som ganske forsvundne ved Kristendommens Indfsrclse af v. We
sten og Medarbeidere; bestemte overtroiske Forestillinger have de i al Fald
ikke, ligesaa lidt historiske Sagn. En Forestilling om et overnaturligt
Vesen, som ved min Ankomst lil Finmarken endnu sysselsatte Fleres Ind
bildningskrnft, vil jeg dog ikke lade uomtalt. Dets Navn var Stallo.
Man tenkte sig ham som en Mand i sorte Kleder, med en Stav eller
med en Kniv i Hacmdcn, der msdcr Vcmdringsmcmdcn i Orkenen og ind
bydcr ham til en Kamp pna Liv og Dsd. Der vare naturligvis dem,
som pnastode. at saadant var hendet dem og at de havde nedlagt Stallo;
*) Sal. 19; 3. Rom. 1; 19, 20.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
