Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
finlandske Lapmarker med flere sstenfor liggende Strekninger derunder
indbefattedes. Beboerne vare de sta kaldte Finner, eller egentlige Lapper,
der havde deres Tilhold i det Indre af Landet og nerede sig af Rens
dyr-Avl, samt forsvrigt nf lagt, men Sskysten synes i de eldste Tider
at have veret lidet eller maaste aldeles itte beboet.
Stjsnt ikke henhsrende nnder Norge, dn Finnerne i Middelalderen
havde deres egne Fyrster eller Overhoveder, sinder man dog allerede i
Kong Harald Hanrstgers Tid, nt Finmarken, eller maaste den Norge
nermest liggende Del deraf, har veret stntstyldig til Norge, og vnr
Lehnsmandene pna Hålogaland gjerne overdraget det Hverv, at indtreve
Finneskatten, der synes at have besinnet i Stindvnrcr og Fuglefjer, som
vare Landets eneste Produkter, men hvoriblnndt, efter hvad man ser nf
Historien, vare Artikler nf megen Kostbarhet». De Reiser, som i denne
Anledning foretoges nf de norske Lehnsherrer, foregik fra Hålogaland til
lands over Grendscfjeldene.
Ved de Noistes, iser Hnlognlendingerncs, idelige Sstoge til Vjnr
mnlcmd bleve Finmarkens sde Kyster bekjendte for disse Ssfnrende, hvornf
enkelte nedsatte sig her.
Efterhacmden blev Fisteriernes Drift en Hovedsag for Finmarkens
Befolkning, hvilket havde til Felge, nt Kysterne bleve mere og mere be
boede, og en Mengde Fistever fremstode langs Finmarkens Strande, iser
i den nordlige Del lige fra Ssreen i Vest til Vnide i Dst. De her bo
satte Norske bleve, fordi de Havde faste Vopele, kaldte Bomend (Bumenn)
i Modsetning til Landets eldre Ingbyggere Finnerne, som vare Nomader, da
det er fsrst senere, nt en Del nf disse, de san kaldte Sssinner, have for
lndt hint Nomadeliv og tnget sig faste Bopele.
De mange folkelige Fistever paa Kysterne fik efterhacmden Udseende
af smaa Byer, hvor der i 1589 ikke vare mindre end 17 Kirker med 12
Prester, og da Fiffenet bragte god Fordel forssmte man at forsikkre
sig Besiddelsen af de indre Egne, der cmsnnes at have mindre Verd,
imedens de Svenste paa den ene Kant og Russerne pan den anden ssgte
nt udstrekke deres Herredemme videre og videre mod Nord, hvorved det
norske Finmarken indstrenkedes til et snevert Omfang. Allerede i den
sidste Halvdel nf det 15de stmt end mere i det 16de Aarhundrede opstode
jevnlige Tvistigheder med de russiske Storfyrster cmgnnende Grendserne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
