Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderots Levned - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eller nøjes med at lade dem cirkulere mellem sine
venner. Og de spørgsmål, der mest levende
interesserer ham, det er ikke de religiøse eller politiske eller
sociale, men de højeste spørgsmål for tanken, kunstens
principer, tingenes metafysik, moralens grundlag.
Hvis Diderots adkomst til hæder kun skulde måles
efter hans artikler i Encyclopædien, så var det kun
hans utrættelige flid, hans uopslidelige arbejdskraft, hans
mangesidige lærdom og glimrende evne til anskuelig
fremstilling, man måtte pege på — med fradrag af den
overfladiskhed, som var en naturlig følge af, at han
måtte vove sig ind på så mange forskellige felter, at
han umulig kunde magte dem alle lige godt. Men
nogen egenlig „literær“ glorie vilde ikke omstråle ham.
Man måtte frakende ham dybere originalitet, varme,
vid, personlighed — de fleste egenskaber, som bevarer
det skrevne ord mod ælde. Encyclopædien har da
også — med rette — været mere berømt end læst og
studeret. Man har — også med rette — nøjedes med
at notere dens store historiske betydning. Diderots
hele øvrige produktion har man derimod neppe
tilstrækkelig vurderet efter fortjeneste før i de senere
år. Det hjalp ikke, at mandens senere skrifter — især
de, der udkom efter hans død — udmærkede sig ved
en fremstilling, der ejede en nuancefin rigdom i
udtrykket, en malende kraft i billedet, et dramatisk liv i
tankernes leddeling og rækkefølge, der i sin
ejendommelighed var lige så eller endnu mere betagende end
Voltaires og Rousseaus bedste værker. Man var meget
tilbøjelig til at slå hans filosofi i hartkorn med hans
literære venners skrøbelige systemer, der var gaaet
tilbunds i literaturens vande, efter at først revolutionen
var overstået. Man var meget tilbøjelig til udelukkende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
