- Project Runeberg -  Diderot, hans liv og hans gerning /
41

(1891) [MARC] Author: Knud Ipsen With: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderots Levned - VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DIDEROTS LEVNED. 41

kejserindens overvættes godhed og for at lindre sig for
den taknemmelighedens gæld, hvori han står til hende,
tilbyder han at vie resten af sit liv til et kæmpearbejde
i hendes lands tjeneste. Og så svarer man ham først
ikke, men lader ham sukke og stønne, og med et suk
føler han, at man har kun villet knuse ham med
gunst og hæder og godhed. Med bedrøvelse må han
erkende, at når man alligevel beder ham om at komme
til St. Petersborg, så er det ikke hans værk men kun
ham selv, man bryder sig om.*)

Skønt Diderot på denne måde har fået koldt vand
i Blodet, så kølnes derfor ikke hans begejstring og
taknemmelighed overfor kejserinden. Mer og mer bliver
det en bydende trang hos ham personlig at aflægge
hende sin tak, hvor uendelig besværlig det end måtte
være for ham i hans alder at foretage den grumme
lange og grumme vanskelige rejse til St. Petersborg.
Men han føler Katarinas ønsker som en befaling. Også
for sin egen skyld føler han sig opfordret. ,Man må
dog have set denne kvinde én gang i sit liv, og jeg
vil sé hende,* skriver han til Falconet i juli 1767.

Men det var ikke alene hensynet til hans alder,
der måtte gøre ham betænkelig ved at tiltræde denne
rejse. Der var så mange bånd, der knyttede ham til
Paris. For det første måtte han have Encyclopædien
færdig, dernæst måtte han løsrive sig fra sit hjem, hvor-
til datteren knyttede ham, fra sine venner, som han så
dårlig kunde undvære, og endelig fra sin Sophie, som
han stadig elskede med en så brændende kærlighed.
Et brev af 1767 til Falconet giver tilstrækkeligt begreb
om, hvor tungt det i visse måder var for ham at følge

*) XVIIL p. 235.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ikdidrot/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free