- Project Runeberg -  Diderot, hans liv og hans gerning /
44

(1891) [MARC] Author: Knud Ipsen With: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderots Levned - VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

44 DIDEROTS LEVNED.

hoved, der gør alle til sten. Hun befinder sig først
rigtig tilpas i sine egne værelser, i samtale med be-
gavede ånder. Diderot og hun blev da snart som pot
og pande. Han blev snart lige så ugenert i kejser-
indens kabinet som hos sin veninde ved det lille grønne
bord hjemme i Paris. Når han gik bort, sagde han til
sig selv, at havde han i Frankrig følt sig ,som en slave
i de fribårne menneskers land, så følte han sig nu som
en fri mand i det land, man kalder slavernes.**) Hvis
han et øjeblik stoppede i sin tales strøm ved tanken
om, at han talte med en mægtig monark, så sagde
kejserinden beroligende: , Videre! mellem mandfolk er
alt tilladt.* Morsomt fortæller Katarina selv, hvorledes
Diderot i diskussionens hede lagde hænderne, og det
hårdt, på hendes knæ, så de blev både brune og blå
og hun tilsist måtte sætte et lille bord mellem ham
Og Sig.

Men iøvrig tog hun ham som samfundsreformator
ikke helt alvorlig. Det var, som Diderot selv havde
forudfølt, mere ham selv, end hans værk, hun vilde.
Hun siger til Ségur, at hun talte meget og hyppig med
ham, men at hun mere tilfredsstillede sin nysgerrighed
end just havde udbytte deraf. Hvis hun skulde have
fulgt hans råd, var der blevet vendt op og ned på al-
ting i Rusland. ,Da jeg imidlertid mere hørte efter
end selv talte, vilde enhver, der var tilstede have taget
ham for den strænge lærer, mig for den ydmyge elev.
Han troede det formodentlig selv, ti da han efter nogen
tids forløb så, at ingen af de store forbedringer, han
havde anbefalet, blev gjort, viste han sig meget for-
bavset og i høj grad utilfreds. Så sagde jeg ligefrem

*) XIX. p. 348.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ikdidrot/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free