Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderot og Encyclopædien - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIDEROT OG ENCYCLOPÆDIEN. 101
sig til referat af andre forfattere, især hvor han om-
handler filosofiens historie. Hvor han skriver om al-
mindelig filosofi og psykologi er hans standpunkt snart
det Lockeske, snart det Leibniz-Wolfske, snart Shaftes-
burys eller Reids. De forskellige indflydelser er ikke
sammenarbejdede til et hele, og behandlingen af de
forskellige emner er ingenlunde ensartet. Encyclopæ-
- dien er eklektisk, men det er ingen eklekticisme, der
af forskellige, fra højre og venstre hentede argumenter
opbygger nogen organisk helhed. Langt snarere stå de
forskellige elementer side om side. Uoverensstemmelserne
er derfor mange, modsigelserne ikke få. Vi har da i
Encyclopædien langt fra det sande uforfalskede billede
af Diderot. Men vi finde i broget blanding, i en mer
eller mindre gennemtænkt eller omformet skikkelse, ind-
holdet af al hans filosofiske læsning, af og til isprængt
med originale træk. Kun på et enkelt område har
Diderot været banebryder for noget nyt — nemlig for
de tekniske artiklers vedkommende, et område, som
rigtignok ikke står i synderlig nært forhold til forfatterens
personlighed.
Man kunde for så vidt, idet man indskrænkede
sig til at opsøge de dybe og originale træk i Diderots
forfatterfysionomi, godt nøjes med at affærdige hans
artikler i Encyclopædien med disse almindelige bemærk-
ninger og iøvrig lade dem ligge som lidet karakteristiske
for sin forfatter. Når jeg alligevel går nærmere ind på
dem er det nærmest for at bevise min ret til at hævde
denne opfattelse, så meget mere som denne side af
Diderots produktion ikke kan siges at være synder-
lig flittig gennemarbejdet af historikere og kritikere.
For oversigtens skyld vil jeg behandle Diderots
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
