- Project Runeberg -  Diderot, hans liv og hans gerning /
106

(1891) [MARC] Author: Knud Ipsen With: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderot og Encyclopædien - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

106 DIDEROT OG ENGYGLOPÆDIEN.

og den uinteresserede medlidenhed. Fornuften er med
andre ord ikke enerådende. Hvilken kvinde vilde i så
fald samtykke i ægteskab og gennemgå svangerskab
og barsel? Og hvorfor elske forældre deres børn mere
end andre? Den blotte fornuft byder jo kun at tage
hensyn til fortjenesten. Og nu den uinteresserede sym-
pati? Ja! ganske vist er der egenkærlighed i den
hjælp, vi yde for at lindre andres lidelser, men gud
tøjler denne egenkærlighed ved en ufrivillig levende
sensibilitet, som vi ikke er herre over og ikke kan fri-
gjøre os for uden ved handling.*)

Således se vi, hvorledes Diderot i Encyclopædien
ikke udleder sympatien af egoismen, men opstiller begge
disse følelser som lige oprindelige. ,Naturens skrig*
lyder ikke blot til individet således: ,bevar dig selv !*
men også: ,bevar dine medmennesker!* Hvis vi nu
spørge, hvilken etik Diderot opstiller på dette psyko-
logiske grundlag, så er svaret atter, at han holder sig
nær til Shaftesbury. Han opstiller alles bevarelse eller
velfærd som det mål, naturen anviser foruden individets
bevarelse, men han giver intet bidrag til at klare disse
to måls gensidige forhold, til at afgøre, hvilket af disse
to hensyn der skal vige pladsen for det andet i konflikts-
tilfælde, om med andre ord almenvellet eller det person-
lige vel er det siste, dybest liggende etiske princip.
Han er nærmest tilbøjelig til at undgå alle vanskelig-
heder ved at pege på gud som den, der tilvejebringer
en harmoni mellem egoisme og sympati. Mest talende
er i så henseende artiklen ,Société*. Han begynder
her med sætningen ,Menneskene er skabt til at leve i
samfundet*, og fortsætter med at vise, at gud har ned-

*y XVI p. 455 f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ikdidrot/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free