Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderot og Encyclopædien - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIDEROT OG ENGYCLOPÆDIEN. 109
An he ENE fa 1 EE
berts ,Discours préliminaire", er enten direkte modtaget
gennem sanser eller vundet ved reflektion over sanse-
indtrykkene, hvoraf følger, at vi skylder sansningen alle
vore ideer. Læren om de medfødte ideer må forkastes
allerede af metodiske grunde. Intet er mere uomtvisteligt
end vore sansefornemmelsers existens. For da at be-
vise, at de er kilden til al vor viden, er det tilstrække-
ligt at vise, at de kan være det, ti i al god filosofi må
enhver deduktion, som støtter sig på kendsgerninger
eller anerkendte sandheder, foretrækkes for sådanne,
som kun støtter sig på hypoteser. Hvorfor forudsætte,
at vi forud for erfaringen har rent intellektuelle be-
greber, hvis vi for at danne dem kun behøve at reflek-
tere over vore sansefornemmelser ?
Hvis vi nu spørge om det første sikre udgangs-
punkt for vor viden, så får vi både af d’Alemberts
,Discours préliminaire* og af Diderots artikel ,Sentiment
intime* at vide, at det er vor egen existens. I den
nævnte artikel siger Diderot: ,Den indre følelse, som
enhver af os har af sin egen existens og af hvad
han føler i sig selv, er den første kilde og det første
princip for al sandhed, vi er modtagelige for. Intet kan
mere umiddelbart overbevise os om, at vor tankes gen-
stand existerer lige så reelt som vor tanke selv, efter
som denne genstand og vor tanke og den indre følelse,
vi har deraf, i virkeligheden kun er os selv, som
tænker, som existerer og have følelsen af at vi tænke
og existerer. Alt hvad man måtte fremføre for at be-
vise dette punkt eller oplyse det yderligere, vil kun tjene
til at fordunkle det, på samme måde som man, hvis
man søgte noget, der vat lysere end lys, kun vilde
finde mørke.*
Den indre følelse udtrykker således tautologisk vor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
