Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderot og Encyclopædien - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIDEROT OG ENCYCLOPÆDIEN. 119
: rette forhold til disse fordele, og at man i højere toner
har rost de mænd, som fortælier os, at vi er lykkelige,
end dem, der arbejder på, at vi virkelig kan blive det.
Hvor besynderlig dømme vi dog ikke! Vi forlange,
at man skal tage sig noget nyttigt for, og vi foragte de
nyttige mennesker.* Og længere nede i samme artikel:
,Lad os da yde kunsternes udøvere den retfærdighed,
vi skylder dem. De fri kunster have i tilstrækkelig
grad besunget sig selv; de kunde nu passende bruge
det, de har af stemme, til at forherlige de mekaniske
kunster. Det tilkommer de fri kunster at drage de
mekaniske op af den fornedrelse, hvori fordommen så
længe har holdt dem; det tilkommer kongernes skær-
mende magt at fri dem for den fattigdom, hvori de
endnu smægte. Håndværkerne har anset sig for for-
agtelige, fordi man har foragtet dem; lad os lære dem
at tænke bedre om dem selv: det er det eneste middel,
vi har til at opnå bedre produkter af dem. Gid der af
akademiernes skød måtte fremstå en eller anden mand,
som vilde betræde værkstederne, indsamle kunsternes
frembringelser og fremsætte dem i et værk, som kan få
håndværkerne til at læse, filosoferne til at tænke på en
nyttig måde, og de store til endelig at gøre en nyttig
brug af deres autoritet og belønninger."
Diderot fremstod ikke af akademiernes skød —
han blev overhovedet aldrig medlem af noget akademi.
Han fremstod, véd vi, af en familie ude i provinsen,
som flere slægtled igennem havde øvet knivsmedens
beskedne håndværk. Han var søn af en klog og ret-
skaffen personlighed, der satte sin stolthed i at udøve
sine fædres kunst på den fuldkomneste måde. Vi forstå
da, at Diderot, rent fraset det sunde syn, som hans
uhildede forstand i og for sig bidrog til at give ham,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
