- Project Runeberg -  Diderot, hans liv og hans gerning /
124

(1891) [MARC] Author: Knud Ipsen With: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderot og Encyclopædien - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

124 DIDEROT OG ENCYGCLOPÆDIEN.

stænder og klasser må have repræsentanter, der kan
tale deres interesser: ,Da alle hver på sin «vis tilstræbe
statens opretholdelse, bør alle høres — kirken, hæren,
retten, handelen, landbruget er i en velordnet stat til
for at yde hverandre gensidig hjælp; det er hersker-
magtens bestemmelse at bevare ligevægten mellem dem
og forhindre, at nogen stand bliver undertrykt af den
anden, hvilket ufejlbarlig vilde hænde, hvis en enkelt
stand havde udelukkende ret til at stipulere for alle...
hver klasse må være repræsenteret af folk, som kender
dens tilstand og fornødenheder; og disse kendes kun af
dem, der selv har dem.* Endvidere må repræsentanten
huske, hvilke interesser han repræsenterer, og ikke virke
imod sine vælgeres interesser. Der bør derfor ofte være
valg. ,En forsamling, hvis medlemmer uden afbrydelse
vilde nyde retten til at repræsentere staten, vilde snart
blive dens tyran eller herrer.*

Ser vi på Encyclopædien som helhed, så turde de
betydningsfuldeste artikler måske være de, der angå det
økonomiske liv og kritisere samfundstilstandene i det da-
værende Frankrig. Disse artikler ere ikke af Diderot,
og jeg kan derfor ikke gå nærmere ind på dem, men
blot antyde, hvad de gå ud på. Encyclopædien ivrer
således mod vornedskabet og mod ophobningen af
jord på præsteskabets hænder. Den vil have afskaf-
fet alle monopoler og vil i stedet have fuld nærings-
frihed og fri konkurrence (art. Maitrises, Corporations)
som de rette midler til at få folk til at arbejde og ud-
vikle deres erhverv. Bort skal også de trykkende af-
gifter, såsom bompenge, hvorved omsætningen lammes
og handelsudbyttet forringes. Også hæver Encyclopædien
sin røst mod de uforholdsmæssig høje og mange skatter,
der både ved deres størrelse og deres art (de er oftest

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ikdidrot/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free