Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Literær Kritik, Drama og Roman - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LITERÆR KRITIK, DRAMA OG ROMAN. SI
strække sig over en række af år, glide de to synsmåder
mere over i hinanden. Sammenligne vi derimod ,Dor-
val og jeg* med ,Paradox om skuespillerkunsten*, stå
de skarpt og stejlt overfor hinanden.
I dialogerne, der slutte sig til , Den naturlige søn"
finder vi Diderot i samtale med hovedpersonen fra
stykket, Dorval. Det fingeres her, at stykket er en
nøje gengivelse af virkelig stedfundne begivenheder.
Dorval og Clairville, Rosalie og Constance er virkelige
personer. Dorval er endvidere stykkets forfatter. Og
ikke nok hermed. Diderot fingerer yderligere, at han
har set stykket blive spillet ved en privat opførelse af
de samme personer, som er skildret i stykket, og i den
samme stue, hvor de virkelige begivenheder forefaldt.
Dorval har spillet Dorvals rolle, Rosalie Rosalies o. S. V.,
og skønt de ikke er skuespillere af rutine eller profes-
sion, har de gjort det mest rørende indtryk på til-
skueren, fordi alle deres sindsstemninger fra de virke-
lige oplevelser og situationer dukkede op i dem igen
alt efter som de under opførelsen spillede de forskellige
scener, der gengav disse oplevelser.
Med andre ord: Diderots mening med hele denne
noget indviklede fiktion er åbenbart, at stykkets poetiske
værd, dets evne til at røre tilskueren, beror på, at det
så nøje som mulig gengiver virkeligheden, og at end-
videre værdien af skuespillerens spil beror på, at han
personlig er netop i den stemning, som skildres hos
personen, han spiller. For at gøre rigtigt indtryk må
skuespilleren ikke blot efterligne gråd og latter, sorg
og glæde, mismod og tvivl, men selv være opfyldt af
disse stemninger.
Typisk er følgende stykke af dialogen:
Jeg: Jeg tør næsten vædde på, at der i fjerde scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
