- Project Runeberg -  Diderot, hans liv og hans gerning /
172

(1891) [MARC] Author: Knud Ipsen With: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstkritiken - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172 KUNSTKRITIKEN. |

i alt, i sin sanselighed, sin familiefølelse, sit venskab —
hengiven indtil yvdmyghed, øm indtil selvopofrelse, tjenst-
villig indtil påtrængenhed, sanselig indtil løssluppenhed.
Der var kun én art følelser, han ikke kendte: de små.
Han afskyer det snevre, det tarvelige, det småtskårne,
det forkrøblede og kraftløse — den lunkne beregning,
den sneverhjertede bornerthed, den smålige tilbagehol-
denhed. Han siger om sig selv, at han ,hader alle de
små lavheder, men ikke de store forbrydelser, først fordi
man laver skønne malerier og tragedier af dem, og
dernæst fordi de store og ophøjede handlinger og de
store forbrydelser have det samme grundpræg af kraft.
Hvis det ene menneske ikke var i stand til at stikke
en by i brand, så vilde det andet ikke være i stand til
at styrte sig i en afgrund for at frelse den. Hvis Cæ-
sars sjæl ikke havde været mulig, så havde Catos heller
ikke været det. Mennesket er født snart som borger i
underverdenen, snart som borger i Olympen — Kastor
og Pollux, Marcus Aurelius og Cæsar Borgia.**) En
styg ting sårer ham ikke så meget som en smålig.**)
Selve den fysiske kraft tiltaler ham ved sin ubundne
frihed, ved sin voldsomhed. Han er ikke kristen — det
ved man — men han tilstår, at katolicismens ceromonier,
de festlige optog, kirkesangen, menighedens andagt,
gudstjenestens alvor og højtidelighed griber hans sind
indtil tårer) Det griber ham som stort, dystert og
tungsindigt. Men han er også livsglædens tolk. Der
er på salonen 1765 et billede, der forestiller Anacreon,
som Diderot ikke vil kendes ved. ,Jeg har selv set

”) p- 342.
FT) p292.
29

mn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ikdidrot/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free