Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstkritiken - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 KUNSTERITIKEN.
retning. Han, manden med den utrættelige, søgende
tanke og den uendelige åndelige horisont; for hvem intet
var stabilt, blivende eller absolut, han yndede i andre
øjeblikke af sit liv at kaste sig, i kritikløs dyrkelse,
næsegrus ned for de borgerlige husguders beskedne
altre, ned for de idealer, hvis væsenlige element var og
hvis dybe ynde består i den blinde hengivelse, den
umiddelbare tro, hjertets fulde opgåen i en blid rørelse,
som kun søger sin berettigelse i sin styrke. I ham selv
virkede de mægtige slægtsinstinkter — kærligheden til
forældrene, til børn, til venner, delvis til hustruen — med
en bydende, dybt indgroet magt, som var ganske uaf-
hængig af hans tankes udhulende virksomhed overfor
fordomme og avtoriteter og hans fantasis vingelette flugt
mod uendeligheden. Hans tanke søgte grunde og atter
grunde, men hans instinkter bød over hans sjæl som
en herre over sin lydige slave. Så gav han sig med
hud og hår, uden kritik og tvivl sine følelser i vold,
venskabets, kærlighedens. Hans teoretiske tvivl og
skrupler fik ingen underminerende virkning på hans
Jevede liv.
Og da vi nu i Diderots skrifter har manden selv
mere end i andre forfatteres skrifter, som lægger mere
vind på formen eller gør deres jeg uigennemtrængeligt,
så må vi da også i salonkritikerne vente atiinde denne
side af Diderots åndelige fysionomi repræsenteret. Det
gælder blot, at der findes en kunstner, der taler til
denne side i hans sjæl. En sådan kunstner finder han
i Greuze. Denne maler skildrer hverdagslivet, men
således, at ikke det maleriske, neppe en gang det psy-
kologiske, er den væsenlige interesse. Malerens pensel
tages i beslag af en moraliserende tendens. De skil-
drede scener synes ikke at stå der, fæstede på lærredet,
er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
