Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstkritiken - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188 KUNSTERITIKEN.
og fremmest på luften og lyset. Han har med andre
ord forstået, at disse to faktorer er landskabets sjæl,
som giver det individualitet, og at vor naturstemning,
der varierer ikke blot med stedet, men med dagen og
øjeblikket, ikke beror så meget på tingens substans
og lokale farve som på belysningen, det fænomenale.
Man har fældet den almindelige dom om Diderot,
at han præker en ensidig naturalisme og ingen anelse
har om, at kunstneren foruden naturen skal give sig
selv.*) Lige så vist som Diderot rammes af denne be-
brejdelse, når man énsidig bider sig fast i de første
sider af essaiet og enkelte løsrevne ytringer, lige så
sikkert rammes han ikke, når vi se på hans kritiker-
virksomhed som helhed. Den sandhed turde endelig
nu være almindelig anerkendt, at en kunstner netop
ved at give naturen som han ser den, giver sig selv.
Han er jo en personlighed, der møder med et individu-
elt temperament, bestemte, særlige følelsesdispositioner.
Alt hvad det kommer an på er, at han ser på naturen
på en ejendommelig måde og forstår at gengive dette
sit selvstændige syn. Sandhed betyder hos Diderot
oftest troskab mod kunstnerens subjektive opfattelse,
han mener ikke sandhed i den betydning, at individet
skal trænge sin individualitet tilbage. Man huske så-
ledes den så ofte fremsatte fordring, at kunstneren skal
gå ud fra en idé.
Men hertil kommer jo endelig, at kunstnerens per-
sonlighed ikke blot lægger sig for dagen gennem denne
idé, men også i hans forhold til det rent maleriske.
Og her viser det sig, at Diderot i langt højere grad end
*) Hettner: Gesghichte der französichen Literatur im XVIII Jahrh.
IT p. 345.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
