Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstkritiken - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KUNSTKRITIKEN. 199
sjælens indre dybder. Så tilstræber man de store, almen-
menneskelige, inde fra bestemte følelsers udtryk i form
og farver. Så skaber en Fidias sin Jupiterskikkelse —
en legemliggørelse af den ærefrygtindgydende magtfuld-
kommenheds, den overlegne storheds og højheds maje-
stæt; en Rafael sin Madonna — al sjælens tilbedende
længsel efter uskylds og renheds himmel, der hvælver
sig højt over den besmittede jord, set i en vision, hvor
timeligheden bliver borte i evighedens stående nu; en
Dubois sin nyskabte Eva — selve lykken over tilværel-
sen, livets navnløse fryd i en sum, al opvågningens
sødme, nydt i et dybt, svulmende åndedrag.
Således suplere da, modstride ikke Diderots to af-
handlinger hinanden. Den idealisme, han præker, er
ikke en sådan, der ringeagter eller trodser naturen, men
som netop voxer ud af naturen. Hin akademiske ideal-
isme, .han bekæmper, opstiller ydre regler, et allemands-
ideal, kunstneren skal bøje sig for; den idealisme, han
selv kæmper for, kræver netop et udtryk for kunstnerens
individuelle ideal.
Den klare opfattelse, Diderot i 1767 har fået af
idealet i kunsten har naturligvis ikke været uden ind-
flydelse på hans kritiker. Medens hans hovedfordring
tidligere gik ud på sandhed, så er den gennemklingende
fordring nu den, at kunstneren skal frigøre sig for den
altfor strenge efterligning. I 1763 er heltenes og helt-
indernes fejl den, at de er flove, blodløse, abstrakte,
teatermæssige —i 1767 stikker fejlen i, at de er for
vulgære, simple, jordbundne, flyttet lige over fra virke-
ligheden. Hvor de mytologiske billeder omhandles, er
det en stadig tilbagevendende indvending, at kunst-
neren har givet en modelfigur. Maleren Lagrenée har
Diderot 1763 rost for den natursandhed, hvormed han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
