Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Naturfilosofien - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NA’TURFILOSOFIEN. 245
stenen ikke kunne sanse? Det er naturligvis til en be-
gyndelse vanskeligt at tro for den, som hugger og saver
i den uden at høre den skrige, men hvem siger også,
at stenen skulde have en sensibilitet, der ytrer sig på
samme måde som den højt udviklede sensibilitet, der
udmærker det dyriske legeme? Tværtimod! den sensi-
bilitet, stenen skulde have, behøver netop ikke at være
af samme natur som den, dyret og mennesket har.
Ligesom der i den fysiske natur er to slags kraft, lev-
ende kraft og død kraft, af hvilke hin ytrer sig ved
den bevægelse, det ene legeme meddeler det andet,
denne ved tryk, således kunde der jo være to slags
sensibilitet, en aktiv, der får et ydre udslag i visse
handlinger, der lader sig sanse, og en iatent (inerte),
om hvis tilstedeværelse man kun kan overbevise sig
i de øjeblikke, hvor den går over til aktiv sensibilitet.
Her indvender d’Alembert med et skeptisk smil,
at mens det er den letteste sag af verden at lade død
kraft gå over til levende kraft og omvendt — det er en
daglig erfaring — så ser man aldrig, hvorledes et legeme
fra en tilstand af passiv sensibilitet går over til en til-
stand af aktiv. Men Diderot svarer, at det sker hun-
drede gange om dagen, nemlig hver gang man spiser.
Idet næringen assimileres og bliver til kød, blod, nerver,
dele af den sansende organisme, så borttager man netop
kun hindringerne for næringens aktive sensibilitet. Og
det samme, som d’Alembert gør ved maden, når han
spiser den, det tilbyder Diderots dristige fantasi, der
ikke gyser tilbage for noget, at gøre ved marmorsta-
tuen. Og hvorledes? Ganske simpelt. Statuen kommes
i en morter og pulveriseres ....
Så sagte, så sagte, siger d’Alembert. Den statue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
