Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Naturfilosofien - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IG)
Ne)
NATURFILOSOFIEN. DE
ivrig arbejdende, selvvirksomme, forslugne hjerne, uden
at den har fået mærke og form deraf. , d’ Alemberts
drøm* er en hypotese, men en sådan, der på en gang
er barn af sammenstrømmende dybe floder i tidens
tænkning og produkt af en enkelt personligheds højt-
flyvende fantasi, af en samtidig kunstnerisk og viden-
skabelig evne til at se de enkelte fænomener i belysning
af den hele sammenhæng, af en dyb trang til at se
livets spirer og åndens muligheder selv der, hvor så
mange andre kun ser det uendelig udstrakte, trøstesløse,
tavse og kolde verdensrum.
Diderots system er, når vi overskue det som fær-
digt, en kombination af Hobbes og Leibniz, men en
kombination, hvis skæbne det er at udmunde i Spinoza.
Han går ud fra det uendelig små, søgende grundele-
mentet i monade-molekylet. Men den tanke, hvori han
sluttelig havner, tanken om det uendelig store alt,
minder om Spinoza. Diderots alt omfattende individ, i
hvis skød alle endelige individer kun er forbigående for-
gængelige fænomener, er Spinozas substans — men Spi-
nozas substans gjort levende ved den mangfoldighed af
liv, som gennemstrømmer Leibnizes, af gud skabte og
opretholdte monadeverden, den døde, stive, evig ufor-
anderlige væren erstattet af livets evig foranderlige veks-
len af opløsning og fornyelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
