Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Naturfilosofien - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236 NATURFILOSOFIEN.
som skildrer os sjælen ved hjælp af organismen — to
sammenhørende Janushoveder, som viser tilbage mod
de forløbne hundredår, fremad mod det kommende.
Hvis hin storslåede fantasi i sin stræben som i sit ind-
hold viser tilbage til det syttende og det attende år-
hundredes systematiske spekulation, så peger de i ud-
tryksmåden ofte på paradoxe og egne ideer, der er lagt
Bordeu i munden, afgjort i retning af den i vore dage
herskende betragtning, at sjælelige fænomener kun da
kan anses at være videnskabelig forkiarede, når man
kan påvise de nerveprocesser, som er deres nødvendige
betingelse, at med andre ord al videnskabelig psykologi
må være fysiologisk psykologi.
At Diderot anser hjærnehinden for det sted, hvortil
erindringen er knyttet og dermed selvbevidstheden, er
naturligvis galt. Værre er det dog, når han så bestemt
hævder, at erindring og selvbevidsthed kun kan være
knyttet til ét sted. Hvad skulde der i virkeligheden
være i vejen for at flere centraldele var således or-
ganiserede og stod i en sådan forbindelse med andre
dele af nervesystemet, at de ejendommelige molekylar-
forandringer, hvorpå erindringsvirksomheden beror, kan
opstå. De bevidste sjælelige tilstande måtte da ikke
tænkes knyttede udelukkende til et sted — det, hvortil
alle trådene løb sammen — men til et helt system af
indbyrdes og med periferien forbundne centraldele.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
