- Project Runeberg -  Diderot, hans liv og hans gerning /
252

(1891) [MARC] Author: Knud Ipsen With: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etiske Tanker og Problemer - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

252 ETISKE TANKER OG PROBLEMER.

Medens det hist hedder, at drifterne aldrig er slette og
at kun dømmekraften kan tage fejl, så anerkender Di-
derot nu en af drifterne uafhængig moralsk evne, der
er givet os af skaberen 9: ligger oprindelig i vor natur.
Dette er unægtelig noget helt andet end vi læser os
til hos Holbach og Helvetius — Diderots kampfæller
— som ikke har plads til nogen særlig moralsk evne.

Rigtignok synes Diderot at have skruet sit stand-
punkt noget tilbage — han taler nærmest som i skriftet
om den naturlige religion — men at han også ellers
hævdede existensen af en særlig moralsk evne, det er
sikkert nok. Dette fremgår tydeligst hvor Diderot fører
pennen for egen regning og ikke optræder som ad-
vokat for en hel retning. I så henseende er af stor
vigtighed en lille anmeldelse, han skrev i 1758 af Hel-
vetius bog ,Om Aanden*. Dette værk var en meget
kras fremstilling af den ny moral. Helvetius indrømmer,
konsekvent nok, ikke nogen absolut moralsk målestok.
Han gør ud fra det grundlag, at individet er absolut
egoist, gældende, at såvel de enkelte individer som de
snævrere samfund og nationerne kun kan bedømme
handlingers moralitet efter den nytte, de har af disse
handlinger. Der gives da intet i og for sig godt, men
kun godt i forhold til individer, til familie, stand, nation.
Når Helvetius alligevel kalder den almenvellet gavnende
handlemåde ,la vraie probité*, er det åbenbart kun
ved en vilkårlighed. MHelvetius giver sig da heller ikke
af med at begrunde nogen fordring til individet om at
handle i overensstemmelse med denne ,sande retskaffen-
hed*. Individet kan ikke andet end handle ud fra fore-
stillingen om sin egen størst mulige interesse, og hvis
hans handlinger gavner ikke blot ham selv, men også
samfundet, så er der kun tale om et ,lykkeligt sammen-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ikdidrot/0266.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free