Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etiske Tanker og Problemer - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ETISKE TANKER OG PROBLEMER. 269
tilfælde, hvor retfærdigheden står i strid med retfærdig-
heden, eller hvor retfærdigheden bliver uretfærdighed?
Når den enkelte i sit stille sind klart ser, at her hand-
ler loven stik mod sit eget formål, at her gør den blo-
dig uret, skal så ikke denne enkelte, når det står i
hans magt, bryde loven for at hindre den i at gøre uret?
Dette er hovedtemaet, som desforuden varieres.
Skal en læge redde en skurk fra døden, når han er
overbevist om, at denne skurk vil gøre ondt, når han
bliver rask igen? — har man lov at tage sig selv til rette,
når lovens håndhævere ikke er deres stilling mægtig?
Endnu flere konfliktpunkter, der øses af selve livet,
bliver fremsatte, og de forskellige personer fælde deres
domme efter deres karakter. Diderot selv filosofen,
kæmper drabelig for den opfattelse, at den vise har lov
at skrive sig sin egen morallov.
Dialogen ender således:
...så bad fader om sin nathue, afbrød samtalen og
sendte os til køjs. Da turen kom til mig at sige ham gvud-
nat og jeg kyssede ham, hviskede jeg: ,Fader! strengt taget
existerer der slet ingen love for den vise..."
— Hys! tal sagte!
,De tilsteder jo alle sammen undtagelser, men i så fald
tilkommer det den vise at træffe afgørelse om, i hvilke til-
fælde man skal underkaste sig den og i hvilke man kan sætte
sig ud over dem.*
— Det skulde slet ikke bedrøve mig, svarede han mig,
om der i byen var en to-tre stykker af borgerne, som tænkte
som du, men jeg vilde ikke bo der, hvis de alle var af den
mening.
Dette er jo en slags falliterklæring, en skepticisme,
som dog er af mere tiltalende art end den i ,Bougain-
villes Rejse*. Diderot har belyst spørgsmålet om sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
