Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderots Tanker om Opdragelsen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIDEROTS TANKER OM OPDRAGELSEN. 285
derfor er alle samfundets stænder fyldte af ulykkelige
eller tarvelige individer og derfor er den, der kunde
være bleven en stor kunstner, kun en stymper af en
student eller tarvelig jurist. Mennesket er derfor ikke i
lige grad egnet for enhver opdragelse. De bedste elever
er oftest de, der skaffe læreren de færreste bryderier.
Det er ikke sjældent, at de børn, man har opdraget
mindst på, bliver de bedste borgere. Nogle behøve
stærk røgt, andre voxe op til dygtige borgere som af
sig selv. Og hvor ofte frembringer ikke den samme
opdragelse forskellige resultater? Helvetius har to døtre,
den ene er klog, den anden dum. Hvorfor har han
ikke gjort dem begge lige kloge, siden det kun stod
til ham?
Ved således at hævde, at individet langt fra at
være et blot passivt stof, der skylder de ydre påvirk-
ningers stadige indvirkning hele sin ejendommelige form,
netop fødes med sine særlige anlæg og dispositioner,
gør Diderot opposition ikke blot mod Helvetius, men
mod hele den énsidige åndsretning, der var den herskende
i forrige århundrede.
Lockes teori om, at bevidstheden ved fødslen er en
passiv tavle uden særligt åndsindhold, var den filosofi,
der lå til grund for alle det attende århundredes her-
skende teorier. Ud fra menneskenes oprindelige enshed
prækede man den fri subjektivitets evangelium. Når
bevidstheden er en ,tabula rasa*, så er det ene menne-
ske ikke bedre og ikke klogere end det andet, derfor
ikke mere berettiget end det andet til at indtage en
højere plads i samfundet, men kun bedre opdraget eller
heldigere i sin skæbne og sine ydre forhold. Man måtte
konsekvent komme til at opstille den sætning, at alle
af naturen havde ret til alt. Individets ret var tidens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
