Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderots Tanker om Opdragelsen - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294 DIDEROTS TANKER OM OPDRAGELSEN.
gynde med. Der er forskel på at forstå matematik og
være matematiker. Få mennesker har gaver til at blive
det sidste, men det er givet alle at kunne lære det før-
ste. Ja, det er lettere at lære aritmetikens og algebraens
elementer end at læse, og børn lære spil og lege, som
fordrer stærkere tankearbejde, hukommelse og kombina-
tionsevne end geometri. Det daglige liv i barndoms-
årene har jo stadig forberedt dem på matematiken, de
har ikke bestilt andet end at lægge sammen og trække
fra og måle ud. ,Geometrien*, hedder det videre i
Diderots lovtale, ,er den bedste og simpleste af alle lo-
giker, der mest er egnet til at give dømmekraften og
fornuften form og fasthed. Det er alle gængse fordom-
mes stumpfil; . .. hvis et folk er uvidende og over-
troisk, så lær blot børnene geometri, og med tiden skal
De se virkningen af denne videnskab . . . Det er den
gode ånds kompas, det er fantasiens tømme. . . . Intet
dunkelt kan tilfredsstille et matematisk hoved, usammen-
hængende ideer mishager det, inkonsekvens krænker det."
Når matematiken stilles først, er det både på grund
af dens nytte og på grund af, at den er den mest ab-
strakte og elementære videnskab. Det er også det
samme dobbelte hensyn til nytten og den logiske
forbindelse mellem videnskaberne, der får Dide-
rot til at stille rationel mekanik op som det næste fag,
der bør læres. Når dernæst astronomi og geologi føl-
ger, indrømmer han, at han muligvis har set forholds-
vis mere på videnskabernes indre forbindelse end på
deres nytte for menneskeheden.
I dette sidste vil man sikkert give Diderot ret og
forundret spørge efter de egenlige naturvidenskabelige
discipliner? De følge endelig i fjerde række med na-
turhistorie og fysik, i femte med kemi og ana-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
