Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderots Tanker om Opdragelsen - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIDEROTS TANKER OM OPDRAGELSEN. 297
matematik, fysik, kemi osv., skal om eftermiddagen
undervises i religion, moral, historie. ,Som men-
neske må eleven vide, hvad han skylder mennesket,
som borger må han lære, hvad han skylder samfundet;
som præst, handelsmand, soldat, som ungkarl eller ægte-
mand, som mand, søn, broder og ven har han pligter,
han ikke kan kende for meget.* Der er tillige en be-
tydelig forskel mellem den måde, hvorpå resultaterne
skal: nås i de to kursus. ,Medens der er en mellem-
ting mellem den absolute uvidenhed og den fuldkomne
viden, er der ingen mellem godt og ondt, mellem brav-
hed og slethed.*
Man vil ikke uden undren læse disse Diderots pla-
ner om, at den offenlige undervisning direkte bør ind-
pode børnene de moralske begreber. Diderot, der iøv-
rigt, som vi senere skal se, til andre tider klart så at
hjemmet på dette punkt havde sin egenlige pædagogiske
opgave, har her ladet sig lede. af den herskende strøm-
ning i oplysningstiden. Man overvurderede erkendel-
sens betydning for opdragelsen, man mente, at når
menneskene blot lærte at indsé, hvad der var ret og
dyd, så måtte den dydige handlen følge af sig selv.
Derfor anbefales det i reglen, at den offenlige opdra-
gelse skal tage sig af børnenes moral. For Diderot er
dette synspunkt i indstillingen til kejserinde Katarina så
afgørende, at han fuldstændig underordner et fag som
historie under moralen. Han vil, at eleverne gennem
moralen skal få målestokken for ret og uret ihænde,
inden de lærer af historien noget om de personer og
handlinger, hvorpå denne målestok skal anvendes. Åbent
blik for historiens selvstændige betydning har Diderot
ikke. Han gør den ligefrem til ,anvendt moral*.
En anden mærkelighed er den vægt, Diderot lægger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
