- Project Runeberg -  Diderot, hans liv og hans gerning /
302

(1891) [MARC] Author: Knud Ipsen With: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderots Tanker om Opdragelsen - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

302 DIDEROTS TANKER OM OPDRAGELSEN.

tager han barnet bort fra forældrene og overgiver det til
en fremmed lærer, der skal lede dets opdragelse, under
påskud af at barnet kun da kan udvikle sig frit, når
det holdes borte fra enhver berøring med det menne-
skelige samfund. Som om ikke forholdet mellem moder
og barn var et højst naturligt forhold, det dybest til-
grundliggende af alle. — Helvetius mener ligefrem, at
familien er skadelig for moralen, til hvilket resultat han
som sædvanlig når gennem en længere række hårtrukne
argumenter. Mennesket, mener han — på dette punkt
i overensstemmelse med overordentlig mange af hans
samtid —, kan umulig andet end stræbe efter sin egen
personlige lykke. Sålænge individet ikke mnødes til
— for sin egen lykkes skyld — at tage hensyn til sam-
fundets lykke, er al dyd en umulighed. Den eneste
måde, hvorpå dydig handlen (0: en handlen, der gav-
ner det hele samfund) bliver mulig, er den, at staten
ved at pålægge straf og give belønninger, ved sine love,
fremkalder denne handlen. Staten får på denne måde
monopol på at producere dyd, ligesom den har mono-
pol på fabrikation af tobak. Den indflydelse, som
snævrere kredse indenfor det hele statssamfund øver,
må derimod helst udryddes, da den er fremgået af sær-
interesser — familieinteresser, standsinteresser — og
som sådan modarbejder det hele samfunds interesse.
Den bedste opdragelse*, skriver Helvetius, ,er den,
hvor barnet, ved så meget som mulig at fjernes fra
forældrene, blander de færreste uvedkommende forestil-
linger ind i dem, der bør sysselsætte det i løbet af
studierne*". Familien en uvedkommende forestilling!
Kan man forlange større mod til at drage konsekvenser
hos en filosof, der som privatmand lever i det smuk-
keste familieliv ?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ikdidrot/0316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free